'Luksusfælden'-ekspert: - Nok det vildeste vi har prøvet

Kenneth Hansen var slet ikke forberedt på den drejning, programmet om 44-årige Linette ville tage

- Det var den vildeste øjenåbner at have besøg at 'Luksusfælden', men jeg er så glad og taknemmelig for alt det, de har gjort for mig, siger Linette. Foto: TV3
- Det var den vildeste øjenåbner at have besøg at 'Luksusfælden', men jeg er så glad og taknemmelig for alt det, de har gjort for mig, siger Linette. Foto: TV3

Når der er rod i økonomien, har gældsplagede danskere i nu 24 sæsoner af 'Luksusfælden' valgt at sende bud efter programmets team af eksperter, der kan lægge budgetter og tale med kreditorer.

Derfor er alvorlige snakke om penge og overforbrug hverdag for Kenneth Hansen og hans ekspert-kollegaer i det populære TV3-program.

- Men at vi skulle fortælle Linette, at hun havde ladet stå så meget til, at hun skulle i fængsel i omkring et halvt år, det var en noget anderledes oplevelse, siger Kenneth Hansen til Ekstra Bladet.

Linettes gæld er på over 1,1 million kroner, men det er ikke det væreste. Foto. TV3
Linettes gæld er på over 1,1 million kroner, men det er ikke det væreste. Foto. TV3

Jesper Buch (yderst til højre) og Jacob Risgaard (yderst til venstre) er klar til endnu en sæson af 'Løvens hule'. Foto: Per Arnesen Film, tv & radio - 20. apr. 2020 - kl. 17:24 DR-profil tager stor beslutning

I aftenens afsnit af 'Luksusfælden' går det hurtigt op for Kenneth Hansen og Carsten Linnemann, at 44-årige Linettes økonomi ikke er det værste for hende. Det er de syv måneder bag tremmer, der venter hende og selvfølgelig ikke gør hendes økonomiske situation bedre.

- Det overraskede os i den grad, at vi ville finde breve om den slags blandt hendes uåbnede regninger. Jeg har aldrig før prøvet at fortælle et menneske, at hun skal i fængsel. Det er nok noget af det vildeste, vi har prøvet, siger han og fortsætter.:

- Det ændrede alt for os, for en tur i fængsel gennemsyrer jo alt. Hun ville ikke have en indtægt, så det der med at lægge budget og forhandle var ligesom ikke det vigtigste, siger Kenneth Hansen.

Godt et år før 'Luksusfælden' kom på besøg hos Linette i Nørre Alslev, blev hun idømt en betinget dom på otte måneder samt samfundstjeneste, fordi hun havde sat ild til sin egen bil og en garage.

150 timer skulle hun arbejde for at udstå sin straf. Men det er kun blevet til 21 timer, for Linette kunne ikke helt se meningen med samfundstjenesten. Konsekvensen af den holdning blev - som det fremgår i programmet - syv måneders fængsel.

Se også: 'Luksusfælden': Fængsel og fyring truer økonomien

- Linette var helt ned at ligge, da vi kom. Hun havde ramt bunden, hun vidste det bare ikke selv endnu. Vi måtte fortælle hende det, og i sådan en situation hjælper det jo ikke at stå og råbe ad hende. Vores opgave blev mere at tage hånd om hende. En fængselsstraf er ligesom den yderste konsekvens af hendes livsstil, så vores fokus ændrede sig til at være mere psykologisk og til at forberede hende på, at hun skulle i fængsel, siger Kenneth Hansen.

Det glæder oprigtigt Kenneth Hansen, at Linette trods den uoverskuelige og alvorlige situation var modtagelig for eksperternes hjælp.

- Vi gjorde meget for at støtte hende og rose de fremskridt, som hun rent faktisk gjorde. Og jeg kunne se på hende, hvordan det lettede hende, at vi hjalp hende. Det er sådan noget, der er brændstof på min motor. Det betyder sindssygt meget for mig, siger Kenneth Hansen, der håber og tror på, at Linette vil gøre brug af eksperternes råd om, hvordan hun kan komme videre i sit liv, når hun har afsonet sin straf.

Se også: DR-kendis deler stor nyhed: - Det er overvældende

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Lad mig nu afsone

44-årige Linette venter stadig på at komme til at afsone sin straf på syv måneders fængsel, så hun kan komme videre i sit liv.

- Jeg skulle have startet min afsoning 7. april, men det er udsat på ubestemt tid på grund af corona. Det er rigtigt irriterende og meget frustrerende, for 'Luksusfælden' satte ligesom nogle rammer for mig, da de var her. Og de er svære at overholde, når tidsplanen skrider. Men jeg har talt med eksperterne om det, siger Linette til Ekstra Bladet.

Hun glæder sig ikke ligefrem til at tjekke ind i Horserød, men på den anden siden vil hun gerne i gang, så det kan blive overstået.

- Lad mig nu afsone. Jeg ringer jævnligt til kriminalforsorgen for at høre, hvornår jeg kan afsone, fortæller hun.

Se også: Erik Damgaard ramte bunden: Det var bare trist

Siden 'Luksusfælden' forlod hende i Nørre Alslev er der sket meget i hendes før så uansvarlige omgang med penge.

- Jeg har sagt min lejlighed op, for jeg flytter til Aalborg. Det er billigere. Indtil og lige efter min afsoning skal jeg bo ved noget familie. Derefter skal jeg finde mit eget, fortæller hun.

Med en gæld på den forkerte side af en million kan det være svært at se lyst på fremtiden, men ikke for Linette.

- Der er langt en plan for mig, og ud af mit stramme budget er det lykkedes mig at spare 10.000 kroner op. Jeg vil søge om gældssanering, så jeg kan starte på en frisk, siger Linette, der har taget det erhvervskørekort, som hun fik af 'Luksusfælden'. Lige nu er hun dog arbejdsløs.

- For hvem gider at hyre en, der skal i fængsel lige om lidt, som hun siger.

0 kommentarer
Vis kommentarer