'Luksusfælden': Har stadig ikke solgt bilen

Med en gæld på 667.000 kroner skulle Lars skille sig af med sin bil for at få økonomien på ret køl, men så langt er han ikke kommet endnu

Trods en gæld på over 600.000 var Lars ikke klar til at følge eksperternes råd og sælge sin bil. Foto: TV3
Trods en gæld på over 600.000 var Lars ikke klar til at følge eksperternes råd og sælge sin bil. Foto: TV3

14 biler på 16 år.

Det var så mange, som aftenens deltager i 'Luksusfælden', Lars, havde investeret i.

35-årige Lars er ikke millionær, som man måske skulle tro. Virkeligheden er helt anderledes. Faktisk er han forgældet til op over begge ører med en forbrugsgæld på 667.000 kroner, og så bor han hjemme hos sin mor og far i Kolding.

I aftenens program kom det frem, at i kraft af Lars' job som fragtmand, havde han et rådighedsbeløb på over 24.000 kroner. Dem brugte han dog ikke på fornuftige ting, men på pizza, frisørbesøg og yderligere fornøjelser.

Se også: 'Luksusfælden': Vil til frisøren hver uge

Så meget at han hver måned måtte låne penge af både sin mor og sin kæreste for at få det til at løbe rundt.

Eksperternes dom var kold og kontant.

Bil eller kæreste
Hvis Lars skulle gøre sig forhåbninger om et gældsfrit liv i egen lejlighed med kæresten Luna, måtte han gøre op med de dyre vaner og sælge sin elskede bil.

Hvis ikke han gjorde det, ville han kun kunne blive boede hjemme hos sine forældre og glemme drømmen om at bo med sin kæreste. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

28-årige Luna og 35-årige Lars har dannet par i 2,5 år. I den tid har Lars lånt mange tusind kroner af Luna til at finansiere hans massive overforbrug. Den slags er det slut med i dag. Foto: TV3
28-årige Luna og 35-årige Lars har dannet par i 2,5 år. I den tid har Lars lånt mange tusind kroner af Luna til at finansiere hans massive overforbrug. Den slags er det slut med i dag. Foto: TV3

Lars var klar på at skrue forbruget ned, men mente ikke, at han kunne overleve uden en bil. Drømmen om et liv med Luna var altså ikke ligeså stærk som ønsket om at have sin egen bil. Da eksperterne opstillede et ultimatum om, at det var lejlighed og Luna eller bilen, kom det da også prompte fra Lars:

- Det lyder helt forkert, og det er heller ikke sådan, det skal lyde, men jeg vil gerne have min bil. Jeg vil bare gerne have min bil.

Efter et længere tovtrækkeri kom Lars dog på bedre tanker og lovede eksperterne og Luna, at han ville sælge sin bil.

Se også: 'Luksusfælden'-deltager om veninde: Hun dolkede mig i ryggen



Grænseoverskridende
I dag flere måneder efter programmets optagelser sluttede, er det stadig ikke sket. Dog fortæller Lars, at han ellers efterlever eksperternes råd til punkt og prikke.

- Det går super godt, jeg passer budgetterne og det hele, siger Lars til Ekstra Bladet.

- Har du solgt din bil endnu?

- Nej, jeg har faktisk ikke gjort det endnu, men jeg skal også ringe til banken i dag og sige, at jeg ikke vil have den mere. Det vil jeg faktisk gøre i dag.

- Jeg har haft bil siden, jeg var 18 år gammel, så det er meget grænseoverskridende at skulle sælge den, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I dag sparer parret op til et indskud til en lejlighed. Foto: TV3
I dag sparer parret op til et indskud til en lejlighed. Foto: TV3

Eksperten Jan Swyrtz fra 'Luksusfælden'. Foto: Jakob Jørgensen Kendte Jan Swyrtz: Lav et budget i god tid

Lars fortæller også, at han stadig er sammen med Luna, og at de skal i gang med at spare op til et indskud på en lejlighed, så snart bilen er solgt.

- Hvordan har Luna taget det, at du ikke har fået solgt din bil endnu?

- Vi har det godt sammen, og hun støtter mig.

I programmet kom det også frem, at Lars prioriterede at gå til frisøren en gang om ugen, på trods af hans næsten kronragede frisure. Den vane har han dog gjort op med. Næsten.

- Nu går jeg kun til frisøren en gang om måneden, og ellers klipper Luna mig, lyder det fra den 35-årige fragtmand.

Se også: 'Luksusfælden': Drak 150 Red Bulls om måneden

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere