'Luksusfælden': Vil til frisøren hver uge

Trods massiv gæld prioriterer 35-årige Lars at blive klippet hos frisøren hver uge

Lars bruger hver måned over 8000 kroner på mad og går til frisøren en gang om ugen. Han synes ikke, at han har råd til at betale alle sine regninger. Foto: TV3
Lars bruger hver måned over 8000 kroner på mad og går til frisøren en gang om ugen. Han synes ikke, at han har råd til at betale alle sine regninger. Foto: TV3

Dåbsattesten tæller 35 år, men aftenens deltager i 'Luksusfælden', Lars, lever langtfra et voksent og ansvarligt liv. Blandt dukker og legetøj bor han på fjerde år hjemme hos sine forældre i Kolding, hvor han ikke betaler husleje.

Trods fuldtidsjob, et rådighedsbeløb på over 24.000 kroner om måneden og gratis husleje mener Lars ikke, at der er penge til fornøjelser, og derfor låner han hver måned flere tusinde kroner af sin mor og kæresten, Luna.

Betaler ikke børnebidrag
Selv mener Lars, at han bruger alle sine penge på at betale regninger, men det er eksperterne ikke helt enige i.

- Mit problem er, at min løn går til regninger, og jeg har ingen penge til fornøjelser. Når jeg løber tør for penge, så spørger jeg min mor, om jeg må låne nogle penge, fortæller han i programmet.

Men Lars' penge går ikke til at betale regninger. Han har to børn, men betaler blandt andet ikke børnebidrag.

- Jeg føler ikke, at jeg har råd til det, lyder det fra 35-årige Lars.

Pengene går i stedet på mad og fornøjelser. Lars bruger over 8000 kroner på mad hver eneste måned, og deraf går godt 2000 kroner udelukkende til fastfood.

Se også: 'Luksusfælden': Drak 150 Red Bulls om måneden

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lars har ti kviklån og et banklån. Han ejer ingenting af værdi ud over sin bil. Foto: TV3
Lars har ti kviklån og et banklån. Han ejer ingenting af værdi ud over sin bil. Foto: TV3

'Pissepinligt'
Selvom han nærmest er kronraget, prioriterer Lars at gå til frisøren en gang om ugen. I alt bruger Lars 5400 kroner om måneden på diverse, hvoraf 600 kroner udelukkende går til frisørbesøg.

- Det er vigtigt for mig, at mit hår er kort nok, så jeg kan sætte det, og så er det bare 600 kroner til eller fra, forklarer han eksperterne.

- Din opfattelse af virkeligheden er helt fuldstændig skæv, lyder det fra ekspert Carsten Linnemann til Lars.

Og det kan Lars' kæreste, Luna, kun erklære sig enig i.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Luna og Lars har været kærester i to et halvt år. De drømmer om at flytte sammen, men lige nu er det ikke muligt med Lars' økonomi. Foto: TV3
Luna og Lars har været kærester i to et halvt år. De drømmer om at flytte sammen, men lige nu er det ikke muligt med Lars' økonomi. Foto: TV3

14 biler på 16 år
Da det kommer frem, at Lars de seneste 16 år har købt 14 forskellige biler og oparbejdet en gæld på 667.000 kroner, bliver Luna for alvor chokeret.

- 14 biler på 16 år, det er fuldstændigt sindssygt. Det var jeg ikke klar over. Det har Lars ikke fortalt mig, og det kan jeg også godt forstå, at han ikke har fortalt mig, for det er sgu da pisse pinligt, siger hun chokeret i programmet.

Parret drømmer om at flytte sammen, men hvis det skal blive en realitet, må Lars give op på bilen og de dyre vaner. Er Luna det værd - eller vil en ny livsstil blive for svær for Lars?

'Luksusfælden' i aften 20.45 på TV3.

Se også: 'Luksusfælden'-eksperter fik nok: Forlod par med milliongæld

Mest læste i flash!
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen