Luna på date med en kvinde

Efter det forliste tv-ægteskab med Anders Pilemand er Luna Elmkjær klar til at tage hul på et nyt kapitel af sit liv

Tidligere deltager Eva Lundberg lægger ikke fingrene imellem, når hun skal give sin vurdering af Luna Elmkjærs tv-husbond Anders Pilemand.

Luna Elmkjær er færdig!

Torsdag aften meddelte hun Anders Pilemand og 'Gift ved første blik'-psykolog Mette Smidt, at hun ikke har tænkt sig at møde op til flere seancer i forbindelse med kærlighedseksperimentet, hvor hendes tv-mand er i nærheden.

- Der lå godt nok en parterapi mere i forløbet, men hvorfor? Der var lige som ikke mere at komme efter, og jeg havde absolut ikke brug for at være et lokale, hvor også Anders var til stede. Jeg havde opfyldt det, jeg var forpligtet til, siger Luna Elmkjær til Ekstra Bladet.

Luna fra 'Gift ved første blik' har modtaget mange kærlige meddelelser siden sidste afsnit blev vist. Foto: DR Film, tv & radio - 13. sep. 2019 - kl. 15:45 Nu kommenterer Luna 'Gift ved første blik'-drama

Trods en emotionel rutsjebanetur under tv-ægteskabet med Anders Pilemand forlader hun ikke 'Gift ved første blik' som en bitter og sur kvinde. Tværtimod.

- Jeg føler, at jeg er et godt sted i mit liv lige nu. Jeg har levet et halvt liv og har et halvt foran mig. I forbindelse med programmet har jeg i hvert fald fundet ud af, at jeg aldrig mere skal have en datingprofil og aldrig mere være på Tinder, siger 52-årige Luna Elmkjær.

Hun har haft brug for at sunde sig oven på det chok, Anders Pilemand gav hende, da han pludselig gik fra at møde hende kys og kram til at give hende en iskold skulder.

- Jeg er videre nu, og jeg ved, at der venter mig så meget godt. Jeg er ikke sikker på, hvad det er og hvor jeg skal hen, men jeg er sikker på, at det bliver godt. Og hvem pokker ved, om det er mænd, jeg skal jage, når det går så skidt hver gang. Jeg tror hellere, at jeg vil have fokus på at forelske mig i mennesker i stedet for et bestemt køn, siger Luna Elmkjær og smider dermed lidt af en bombe.

Anders Pilemand får hårde ord med på vejen efter torsdag aftens afsnit af 'Gift ved første blik'. Foto: Nicolas Cosedis Film, tv & radio - 13. sep. 2019 - kl. 09:38 Raser over Anders: - Ja, jeg kaldte dig idiot!

- Hvis du spørger mig nu, om jeg er lesbisk, så kan jeg klart sige, at det er jeg ikke. Jeg har aldrig været i et lesbisk forhold og jeg kan slet ikke forestille mig at have sex med en anden kvinde, siger Luna Elmkjær, der alligevel er klar til at udforske kvinde-verdenen nærmere.

- Jeg skal på kaffe-date med en kvinde nu her. Hun har skrevet til mig i forbindelse med 'Gift ved første blik', og på en eller anden måde gik hun under radaren. Hun har bare en fed humor og skrev til mig, at det er synd, at jeg ikke er til kvinder. Men hvem ved?, siger Luna Elmkjær og fortæller, at hun én gang tidligere i sit liv har været fascineret af en anden kvinde.

- Når jeg sad ved siden af hende, fik jeg lyst til at lægge en hånd på hendes knæ. Sådan tænker jeg jo ikke om mine veninder. Det blev aldrig til noget og det var fint. Men det vil da være totalt syret, hvis jeg bliver forelsket i en kvinde ovenpå det her crazy 'Gift ved første blik'-eksperiment, jeg har været med i, griner hun.

Anders Pilemand havde håbet på, at han denne gang skulle finde kærligheden i 'Gift ved første blik'. Det er der absolut intet, der tyder på, at han gør. Foto: Foto: Nicolas Cosedis Film, tv & radio - 15. sep. 2019 - kl. 06:53 'Gift ved første blik'-Anders har gjort det før

Luna Elmkjær understreger igen, at hun ikke er lesbisk - det elsker hun mænd for meget til, som hun siger. På en anden side afviser hun ikke, at hun kan gå hen og få følelser for en kvinde.

- Om det sker, kan kun tiden vise, siger hun.

Luna og Anders havde et dejligt bryllup, men deres glæde varede kun få dage. Foto: Nicolas Cosedis
Luna og Anders havde et dejligt bryllup, men deres glæde varede kun få dage. Foto: Nicolas Cosedis
 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!