Maria og Bea tilbage i 'X Factor'

Maria og Bea vil være at finde på scenen, når 'X Factor'-finalen bliver sendt fredag

Husker du, da Maria og Bea tog dommerne med storm ved deres auditions? Se eller gense det her. Video: TV2

Der er gode nyheder til Maria & Bea-fans.

Når 'X Factor'-finalen løber over skærmen fredag, bliver det nemlig med rap-duoen tilbage på scenen.

- Alle vores live-deltagere optræder sammen til den store festlige finale på fredag, så ja, det kan jeg bekræfte, skriver TV2's underholdningsredaktør, Dorte Borregaard, på en sms til Ekstra Bladet.

Maria & Bea er udgået af 'X Factor' efter et tragisk dødsfald. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 29. mar. 2019 - kl. 16:38 Chok: Maria og Bea udgår af 'X Factor'

Det er altså ikke som deltagere, at de to uhyre populære skikkelser vender tilbage. Det er derimod for at mindes sæsonen, der slutter fredag aften, når vinderen er fundet i Forum Horsens.

Allerede i sidste uge skrev Maria og Bea på Instagram, at duoen stadig fortsætter.

'Vi startede fra blokken med at rappe og freestyle for sjov, så blev det lidt mere seriøst med musik og producering. Vi tog en beslutning om, at vi ville deltage i X Factor, og vi tilmeldte os bare, for vi vidste vi havde noget ekstra, ingen i Danmark har. Vores audition sparkede det hele i gang, men de fleste folk omtalte os som talentløse og så os kun som underholdning. Tak til dommerne, Lars, Blachman og dejlige Oh Land som gav os 3 ja-er i X Factor og som gav os håb og vilje til at vise hvad vi ellers kunne', skrev de på Instagram.

De to hiphoppere valgte at forlade showet efter at 18-årige Bea Sarockaites far døde dagen før kvartfinalen som følge af en hjerneblødning.

Maria og Bea lover, at de vender tilbage. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 4. apr. 2019 - kl. 08:04 Efter tragisk dødsfald: - Det slet ik’ det sidste I har set af os

- Det er chokerende, lød det fra Oh Land. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 29. mar. 2019 - kl. 22:30 Efter chok-exit: Her er Oh Lands reaktion

'X Factor'-finalen bliver sendt på fredag direkte fra Horsens klokken 20 på TV2.

De tre finaledeltagere er i øvrigt Kristian Kjærlund, Live og Benjamin.

106 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere