'Med kniven for struben': Lever på bankens nåde

Thomas Castberg kommer på hårdt arbejde, da han skal forsøge at redde en café i Aalborg, der langtfra er en økonomisk guldgrube

Caféen i Aalborg er på katastrofekurs. Thomas Castberg kommer til undsætning. Foto: TV3
Caféen i Aalborg er på katastrofekurs. Thomas Castberg kommer til undsætning. Foto: TV3

Aalborgs bedste burger. Det kan man i følge 28-årige Mattias Olesen og hans kone, Benedikte, få på Caféen i den nordjyske hovedstad.

Men langt de fleste gæster betaler ikke fuld pris for et måltid mad i Caféen, der primært serverer cafémenuer til deal-gæster. Altså til kunder, der har en kupon med i byen og derfor får maden til lavpris.

Se også: Alt gik galt på tv: Nu er han gået konkurs

Det betyder, at Mattias sætter penge til, hver gang han sender en burger eller en salat ud af køkkenet til caféens gæster.

Benedikte og Mattias sætter penge til hver dag i deres café. Foto: TV3
Benedikte og Mattias sætter penge til hver dag i deres café. Foto: TV3

Med andre ord lever Mattias og Benedikte, der drømmer om at stifte familie og få et hus, udelukkende på bankens nåde. Det kan ikke blive ved.

- Det er surt show, konstaterer Mattias Olesen, da Thomas Castberg i aftenens udgave af TV3-programmet 'Med kniven for struben' skærer ud i pap for den unge caféejer, hvor meget det koster ham og fruen at gå på arbejde hver dag.

Se også: Tv-kok i chok: Katastrofalt!

Et økonomi-tjek for dummies, kalder Castberg det. Kendiskokken er i øvrigt heller ikke imponeret over, at det udelukkende er præfabrikeret mad, der bliver langet over disken i Caféen.

Forkogte kartofler, forstegte bøffer og en forskyllet salat fra en pose er no go for 'Masterchef'-dommeren.

Thomas Castberg gider ikke at sætte tænderne i den præfabrikerede mad. Foto: TV3
Thomas Castberg gider ikke at sætte tænderne i den præfabrikerede mad. Foto: TV3

Med andre ord er der altså nok at tage fat på i Aalborg for Thomas Castberg.

Se, om det lykkes Castberg at få Mattias og Benedikte til at indse, at de er på katastrofekurs, før det er for sent.

TV3 sender 'Med kniven for struben' i aften klokken 21.

33 kommentarer
Vis kommentarer