Nadine bestormes af unge fyre: - Jeg er stoppet med at tælle

Det er væltet ind med hilsner og tilbud til Nadine fra 'Landmand søger kærlighed'

Nadine er en eftertragtet pige. Foto: TV2
Nadine er en eftertragtet pige. Foto: TV2

Det er ikke kun Troels fra 'Landmand søger kærlighed', der har fået øjnene op for, at 25-årige Nadine er et særdeles godt skår.

Siden den smukke silkeborgenser dukkede op på tv i det landlige dating-program, har hun fået mange henvendelser fra folk ... især fyre.

- Jeg bliver tit stoppet og genkendt på gaden, men folk er så søde, fortæller Nadine og kommer med et eksempel.

- Forleden var der en ældre mand, der stoppede mig i et lyskryds. Han har nok været 85 år, og han var simpelthen så sød. Vi faldt i snak, og jeg nåede i hvert fald ikke over vejen, før lyset havde skiftet et par gange, griner hun.

Se også: Landmand-Troels: Det var ikke vores første kys

Men det er primært unge fyre, der kontakter Nadine på de sociale medier i håb om at lægge en billet ind, hvis ikke det går mellem hende og Troels.

- Jeg har fået så mange beskeder, at jeg er stoppet med at tælle, siger Nadine, der har set programmerne med sig selv sammen med sine veninder.

- Vi har spist sammen og fået et glas vin eller to. På et tidspunkt fik vi den idé, at vi ville drikke et shot, hver gang der tikkede en besked ind. Jeg blev vist lidt småfuld, fniser Nadine, der i løbet af de kommende måneder kan kalde sig færdiguddannet sygeplejerske.

Om Troels og Nadine stadig er sammen, må man vente til næste uges afsnit af 'Landmand søger kærlighed' med at få svar på. Det er tirsdag klokken 20 på TV2.

Troels og Nadine. Foto: TV2
Troels og Nadine. Foto: TV2
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen