Næste gang er det ud!

Oh Land valgte at frede Patrick fredag, men det sker ifølge 'X Factor'-dommeren ikke igen

Oh Land valgte at frede Patrick Smith fredag aften. Video: Nanna Madsen

Fredag aften var det Oh Land, der var bøddel, da hun skulle tage valget mellem at smide enten Patrick Smith eller Andrea Brøndsted ud af 'X Factor'.

Oh Land valgte til manges store overraskelse at frede Patrick Smith, og det var ifølge Oh Land bestemt ikke nemt.

- Det er desværre gamet, og det er det, der er det hårde ved det. Jeg synes ikke, det er sjovt at stå i den der situation, heller ikke når jeg faktisk har en ægte og reel konflikt inden, sagde hun til Ekstra Bladet ummidelbart efter showet.

Andrea Brøndsted er færdig i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 8. mar. 2019 - kl. 23:19 Farvel til 'X Factor': Her er hendes reaktion

- Men jeg har en følelse af, at Patrick så må tage styringen og sige til Anker, at det er der, vi skal hen, fordi der er et eller andet der, der ikke er blevet forløst, og jeg kan bare ikke være den, der sender ham hjem, når han har rørt mig på den der måde. Det bliver ikke på min vagt, tilføjede Oh Land.

Bølgerne gik højt mellem dommerne fredag aften. Foto: Mogens Flindt
Bølgerne gik højt mellem dommerne fredag aften. Foto: Mogens Flindt
 

Ud næste gang
Ifølge Oh Land er der noget ved Patrick Smiths og Ankerstjernes samarbejde, der ikke fungerer. 

- Jeg synes ikke, det er Patricks skyld. Jeg synes bare ikke, at vinklen er ramt rigtigt. Nogen gange så klikker samarbejde, og man forstår hinanden, og man ved, hvilken vej man skal gå. Andre gange må man prøve en masse, og der er måske bare lavet et lidt for stramt koncept om ham. Han er sådan en, der stritter i alle retninger, og det skal han have lov til. Jeg håber, der sker et u-turn nu, sagde Oh Land.

Se også: Kæmpe brøler: Derfor gik det galt

- Hvis han står i farezonen næste gang, og jeg skal tage valget, så ryger han ud. Men jeg vil give ham og Anker en chance for at finde hinanden og se hinanden med nye øjne, for det fortjener han, understregede Oh Land.

Oh Land stod med et svært valg fredag aften. Foto: Mogens Flindt
Oh Land stod med et svært valg fredag aften. Foto: Mogens Flindt

Hun lagde heller ikke skjul på, at Blachman ikke var glad for hende efter fredagens strabadser, der kostede en af hans deltageres 'X Factor'-deltagelse.

- Jeg har ikke talt med dem (Ankerstjerne og Blachman, red.), men jeg kunne forestille mig, at Blachman ikke elsker mig nu. Det gjorde han ikke alligevel, sagde hun med et grin.

Se også: 'X Factor'-deltager: Jeg går tit på værtshus

- Var det hævn for, at Blachman valgte at sende dit band ud sidste fredag?

- For mig er jeg ikke partisk. Jeg bliver nødt til at lytte til min mavefornemmelse. Jeg kan sgu ikke smide Patrick ud, selvom jeg synes, at Andreas er bedre forløst.

30 kommentarer
Vis kommentarer