Nervøs inden finale: Det føles nøgent

Smokey Eyes skal synge sammen med Kim Larsens søn, og det kan blive en udfordring, da duoen dermed skal synge på dansk

Smokey Eyes glæder sig - med en lillesmule frygt - til at synge med Hjalmer Larsen. Video: Rasmus Flindt Pedersen.

Smokey Eyes har taget fusen på 'X Factor'.

Gruppen, der består af venneparret Cecilie Wøldike Nielsen og Morten Bomholdt Hansen, er flere gange spået et exit af bookmakerne, men uden at ramme farezonen, kan de nu kalde sig finalister.

Her skal de synge sammen med Hjalmer, der ligesom sin far, Kim Larsen, ernærer sig som musiker. Trioen skal sammen synge 'Verden i farver' og 'Istedgade', og det gør Smokey Eyes lidt nervøse.

Oh Land skal have sig en dreng mere. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 16. maj. 2020 - kl. 13:19 Oh Land afslører kønnet

De er nemlig ikke hjemmevante i at synge på dansk.

- Man er altid lidt nervøs. Det er jo hans sange 100 procent, og nu skal vi ind i dem og få en følelse frem. Det, synes jeg, i hvert fald er en udfordring; at skulle finde hans følelser og ramme dem, siger Morten Bomholdt Hansen, imens Cecilie Wøldike Nielsen erklærer sig enig.

- Jeg er nok mest nervøs i forhold til at synge på dansk. Jeg har altid haft svært ved at synge dansk, fordi jeg synes, det er så nøgent. Jeg kan bedre lide metaforisk engelsk, så det bliver en udfordring at synge på dansk.

- Er det dét, I frygter?

- Det er i hvert fald lidt skræmmende. Jeg har altid haft det fint med dansk, men det er et sjovt sprog at synge på, siger Morten Bomholdt Hansen.

Finalisterne i årets 'X Factor': Mathilde Caffey, Smokey Eyes, Emil Wismann og Alma Agger. Foto: Jonas Olufson
Finalisterne i årets 'X Factor': Mathilde Caffey, Smokey Eyes, Emil Wismann og Alma Agger. Foto: Jonas Olufson

Dermed ikke sagt at de ikke glæder sig. Tværtimod. De er mere end klar til at indtage 'X Factor'-scenen sammen med Hjalmer og forhåbentlig imponere danskerne hjemme i stuerne. Hjalmer har efterladt et godt indtryk.

- Vi har jo allerede snakket lidt med ham, og han virker som vores type. Han virker mega cool. Jeg tror kun, det bliver godt, siger Morten Bomholdt Hansen.

- Er I Kim Larsen-fans, så I kan stille ham de spørgsmål, I altid har haft?

- Det vil jeg ikke forstyrre ham med, det er han sikkert vant til at høre på hver dag, men jeg er helt klart Kim Larsen-fan, smiler Morten Bomholdt Hansen, der suppleres af Cecilie Wøldike Nielsen.

- Vi ser ham ikke som Kim Larsens søn, han er jo sin egen artist og har virkelig slået igennem som sin egen, så det tænker vi ikke over. Men når man tænker videre over det, er det jo ret syret. Alle kender jo Kim Larsen.

Se også: Blachman: Det er hårdt

Smokey Eyes håber nu at kunne tage det sidste skridt mod sejren, hvor de naturligvis også skal på scenen uden Hjalmer. De glæder sig.

- Det er ligesom, når man bager en kage. Man kan mærke, at det begynder at dufte rigtig rart, og kagen er ved at være færdig. Det er lidt den følelse, jeg har. Det kommer snigende, og man bliver mere og mere begejstret hver dag, siger Cecilie Wøldike Nielsen.

- I frygter ikke, at kagen brænder på?

- Jeg tænker, at den følelse skal have lov til at være der. Man kæmper ikke nok for det, hvis ikke der lugter lidt brændt, fortsætter hun.

Udover Smokey Eyes skal Alma Agger, Mathilde Caffey og Emil Wismann på scenen fredag i den første af to finaler. Som altid kan du følge slagets gang sang for sang her på eb.dk.