Nøgen på tv: Derfor smider vi tøjet

Medvirkende i 'Date mig nøgen' vil bekæmpe kropsforskrækkelse og udfordre sig selv

Sosu'en Betina Andersen meldte sig til 'Date mig nøgen' for at trykprøve selvværet. Foto: TV2
Sosu'en Betina Andersen meldte sig til 'Date mig nøgen' for at trykprøve selvværet. Foto: TV2

I aften toner Betina Andersen frem i en debut på dansk tv.

Ikke blot er det første gang, at den 24-årige sosu fra Ribe er i fjernsynet. Hun medvirker også i en debut på dansk tv.

Se også: Ibi Makienok: Godt for unge at se deller og skæve bryster

’Date mig nøgen’ har i årevis haft succes i udlandet, men i aften - efter børnenes sengetid - viser TV2 Zulu programmet for første gang på dansk.

Lidt efter lidt
Betina Andersen bliver sammen med tre andre kvinder strippet for tøj og præsenteret over for aftenens hovedperson, Nikolaj.

Ingen kender hinanden på forhånd, og i flere etaper bliver pigerne blottet over for fyren.

Først får Nikolaj - og seerne - bejlernes underdel at se, så torso, og til sidst får man også ansigtet med.

I takt med blotlæggelsen bliver lidt af pigernes personlighed også afsløret, og efter alle kunstens regler skal Nikolaj til sidst vælge, hvem han vil date.

Mere selvværd
Betina Andersen vil ikke afsløre for meget af aftenens udsendelse, men kan dog med sikkerhed sige, at hun tog noget med hjem til Ribe.

 - Jeg har fået mere selvværd. Det er sår'n jeg er, og det er sådan, jeg ser ud.

Se også: Tv-vært afslører hemmelig numse-tatovering

- Det er meget bedre end psykologtimer.

- Det gik jo op for mig, at de ting, jeg syntes var negative ved mig selv, ikke nødvendigvis var, hvad andre tænkte, forklarer Betina Andersen.

Du tør ikke
Hun fortæller, at hun meldte sig til programmet, efter en veninde udfordrede hende.

 - Jeg har selvtilliden til at turde at gøre sådan en ting, men selvværet bag har måske været lidt tvivlsom, og derfor måtte jeg også tvinge mig selv ud i det.

- Jeg nåede da også at tænke, at det er mærkeligt og ubehageligt, men der var jo andre, der også stod nøgne.

- Det skabte en indre ro, og det blev normalt at stå der uden tøj på, forklarer hun.

Mads Jonas Thorstensen har tre børn fra et tidligere forhold. Foto: Søren Kirkegaard/ Strong/ TV2
Mads Jonas Thorstensen har tre børn fra et tidligere forhold. Foto: Søren Kirkegaard/ Strong/ TV2

I en anden udsendelse medvirker Mads Jonas Thorstensen som hovedpersonen.

Det skal tilføjes, at i andre udsendelser er hovedpersonen en kvinde, mens bejlerne er mænd.

Thorstensen er 32 år gammel, kommer fra nordvestsjællandske Ferslev og arbejder i en virksomhed, der laver silicium til mikrochips.

Se også: Smider alt på tv: Premiere på dansk nøgendating

Han kalder det en kæmpe oplevelse at være med i 'Date mig nøgen'.

- Jeg kunne sagtens finde på at gøre det igen.

- Det gav et boost til idéen om, at det er okay at være, som man nu engang er, siger han.

Friske øjne
Mads Jonas Thorstensen har været single i halvandet år og ser ikke lyset i dating på den populære app Tinder.

Han finder Tinder, hvor man som regel bladrer hurtigt forbi en potentiel flirt, overfladisk.

Karen Thisted jubler over deltagerne i nøgenløbet på Roskilde Festival, her sidste års udgave. ’De fleste er unge, og de løber glade og frie, selv om de på ingen måde har falske bryster eller supertrænede kroppe’, skriver hun. Foto: Per Lange Meninger Karen Thisted: Nobody’s perfect!

I 'Date mig nøgen' vil han gøre op med kropsforskrækkelsen og se med friske øjne på det at date.

- Det kan være, at man vælger en person, som man umiddelbart ikke ville have taget i betragtning i det virkelige liv, siger han.

167 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!