Nu er den her: 007 endelig tilbage

Daniel Craig er endelig tilbage som James Bond i filmen 'No Time to Die'. Se traileren her

Onsdag er en stor dag for James Bond-elskere. Det er nemlig dagen, hvor traileren for Bond-filmen 'No Time to Die' endelig bliver offentliggjort.

Og det er netop sket. Du kan se traileren over artiklen.

I søndags blev der frigivet en lille teaser på kun 15 sekunder, hvor man kunne få en lille forsmag på det længe ventede action-brag. Her ser man blandt andet en bil eksplodere, en skud-duel samt en hæsblæsende jagt på en motorcykel.

På rollelisten til den kommende Bond-film, der er instrueret af Cary Fukunaga, kan man blandt andre se Ralph Fiennes, Rami Malek, Rory Kinnear, Ben Whishaw, Naomie Harris og Lea Seydoux.

I hovedrollen som James Bond er selvfølgelig Daniel Craig, der har udtalt, at 'No Time to Die', der har premiere i biograferne i april næste år, bliver den sidste film med ham i rollen som James Bond.

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere