Nu er det alvor: Halvt så meget 'Hammerslag'

Om knap halvanden måned kommer danskerne for alvor til at mærke besparelserne og nedskæringerne i DR

Som ny vært på 'Hammerslag' får Tina Müller kun halvt så meget at lave som forgængeren, Christian Degn. Foto: DR/Jamal Christensen
Som ny vært på 'Hammerslag' får Tina Müller kun halvt så meget at lave som forgængeren, Christian Degn. Foto: DR/Jamal Christensen

Seer-favoritter som 'Hammerslag' og 'Sporløs' slipper ikke for at mærke den sparekniv, der blev stukket dybt ind i DR sidste efterår.

Besparelserne førte til fyringer og farvel til flere end 200 medarbejdere, da DR skulle spare 20 procent som konsekvens af medieforliget, og fra nytår kommer seerne og lyttere for alvor til at føle, hvad besparelserne kommer til at betyde.

Se også: Ny vært på legendarisk DR-program

DR har faktisk oprettet en ny hjemmeside, der skal guide brugerne gennem forandringerne, der også vil kunne mærkes i bedste sendetid.

'Ændringerne betyder også halvt så mange udgaver af ’Hammerslag’, samt at programmer som ’Sporløs’ og ’Danmarks bedste portrætmaler’ ikke sendes i 2020, skriver DR blandt andet i en pressemeddelelse.

Her fremgår det også, at primetime på DR1 kortes med cirka 100 timer årligt, og at magasinprogrammer som for eksempel 'Sundhedsmagasinet' og 'Kulturmagasinet Gejst' helt lukkes.

I pressemeddelelsen står også, at flere af de populære programmer på DR2 og DRK forsvinder. I 2020 er det helt slut med 'Vild med bøger', 'Filmselskabet', 'Historiequizzen' og 'Kunstquizzen' samt 'Quizzen på DR2'.

Se også: DR lukker populært program

Alt i alt resulterer ændringerne i 22.500 færre timers flow-tv, når DR lægger DR2 og DRK sammen til en ny samfunds- og kulturkanal, som beholder navnet DR2. DR3 og DR Ultra lukkes som tv-kanaler og vil fremover kun være at finde på DR TV.

Nyhederne bliver som varslet også berørt af besparelserne. DR flytter den sene TV Avis på DR1 fra klokken 21.30 til klokken 21 og lukker de korte TV Aviser klokken 17.50 og 19.55.

På radiofronten er det farvel til P7 Mix.

Se også: Lukker program: Dumt, DR!

Få et overblik over kanal- og programlukninger på tv og radio på dr.dk/ændringer her.

452 kommentarer
Vis kommentarer