Nu melder Disney+ ud med pris og dato for Danmark

Efter lang tids venten er Disney nu klar med udmelding til danskerne om deres nye streamingtjeneste

15. september 2020 lanceres streamingtjenesten i Portugal, Norge, Danmark, Grønland, Sverige, Finland, Island, Belgien og Luxembourg.

Prisen i Danmark bliver 59 kroner om måneden eller 589 kroner for et årsabonnement.

Disney+ tilbyder indhold fra firmaets underholdningsbrands som Disney, Pixar, Marvel, Star Wars og National Geographic.

Streamingtjenesten kommer samtidig til at have originalproduktioner som film, serier, dokumentarfilm og kortfilm skabt eksklusivt til tjenesten.

Ved lanceringen vil abonnenter blandt andet have adgang til 'Star Wars'-serien 'The Mandalorian' fra producer og manuskriptforfatter Jon Favreau og 'High School Musical: The Musical: The Series'.

Disney+ vil være tilgængeligt på de fleste mobil- og tv-enheder, heriblandt spillekonsoller, medieafspillere og smart-tv.

Den danske 'Regndans'-skaber skabte også idéen til 'Cars'. Foto: All Over Press Kendte Jørgen fik idéen til kæmpe Disney-succes: Blev fyret og spist af med håndører

Download og børnesikring
Brugerne vil få adgang uden reklamer med mulighed for at afspille indhold på op til fire forskellige enheder samtidigt.

Disney+ tilbyder også ubegrænsede downloads på op til ti enheder, personlige anbefalinger og mulighed for at opsætte op til syv forskellige brugere.

Samtidigt får forældre mulighed for at oprette børneprofiler, der har en enkel brugerflade og giver adgang til børnevenligt indhold, meddeles det i en pressemeddelelse.

Ved lancering vil tjenesten ikke være tilgængelig på Færøerne.

64 kommentarer
Vis kommentarer