Ny dommer indrømmer: - Mange ting jeg vil gøre anderledes

Det friske pust i 'Vild med dans' dommerpanel, Marianne Eihilt, vil forberede sig bedre

Marianne Eihilt har været med siden 2005. Foto: Mogens Flindt
Marianne Eihilt har været med siden 2005. Foto: Mogens Flindt

- Det har været en spændende og rørende aften, lyder det fra en tydeligt overvældet Marianne Eihilt efter hendes debut som dommer ved 'Vild med dans' første aften.

Hendes præstation som danser er ikke til at tage fejl af: På seks sæsoner har hun høstet to sejre med henholdsvis Robert Hansen og Joachim B. Olsen. Kun en enkelt sæson er hun endt uden for podiepladserne. Men at agere dommer skulle hun lige vænne sig til.

44-årige Marianne Eihilt. Foto: Mogens Flindt
44-årige Marianne Eihilt. Foto: Mogens Flindt

Umut Sakarya fik en imiteret lussing af sin dansepartner, Jenna Bagge, efter han i slutningen i dansen hev op i kjolen. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 13. sep. 2019 - kl. 21:48 Kæmpe skuffelse i 'Vild med dans': Reddet af TV2

- Det er gået fint, men der er mange ting, jeg vil gøre anderledes. Jeg kan mærke, at jeg nød at se dansen, så jeg måtte skynde mig at tænke over, hvad jeg egentlig skulle sige. Det skal jeg sørge for at forberede undervejs, lød det fra dommerdebutanten efter showet.

Selvom hun var ny i den dømmende rolle, var hun ikke bange for at give karakterer fra hele spektret. Der blev nemlig kun kastet et enkelt point efter 'tyrkersvinet', som Umut Sakarya omtaler sig selv.

- Jeg havde nok et billede af, at jeg ville pakke tingene ind, men jeg føler, at jeg har været meget direkte, og jeg havde heller ikke set, at jeg ville give kun et point til nogen, lyder det fra Marianne Eihilt.

Flere af de andre dommere tog sig undervejs i showet tid til at byde den nye dommer velkommen. Det er også nogle store dansesko, der skal fyldes ud efter den farverige og karismatiske dommer Britt Bendixen.

Se også: Dansedarling afslører: Snydt for finaleplads

- Jeg skal ikke være Britt, jeg skal være mig, vi er to forskellige personer, udtaler Marianne Eihilt så rigtigt.

Straks efter showet kører Marianne Eihilt til færgen og sætter kursen mod Aarhus, så hun kan være sammen med sine to børn lørdag morgen. Men på trods af afsavnet er hun ikke i tvivl om, at det var den rigtig beslutning at være med.

- Jeg glæder mig allerede til næste fredag, hvor jeg kommer til at være endnu mere skarp og oplagt, lyder det friskt fra Marianne Eihilt.

Se også: 'Vild med dans'-stjerne afslører: Jeg har HIV

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!