Ny streaming-tjeneste til under en tyver

Streamingtjenesten Dazn lanceres globalt 1. december til under 20 kroner per måned

Streamingtjenesten Dazn kommer til Danmark 1. december. PR foto
Streamingtjenesten Dazn kommer til Danmark 1. december. PR foto

Streamingtjenesten Dazn udvider kraftigt sendeområdet og lanceres i Danmark og resten af verden 1. december.

Dazn (udtales dazone) er en sportstjeneste, men vil i starten kun tilbyde boksning - både live-kampe, ugentlige magasiner, klassiske kampe og dokumentarer. Den månedlige pris er opgjort til to britiske pund eller lavere, altså under 20 kroner i Danmark.

Ifølge flatpanels.dk har Dazn globale rettigheder til Golden Boy Promotions, Matchroom Boxing USA og GGG Promotions.

Første store live-oplevelse bliver 5. december, når Ryan Garcia og Luke Campbell støder sammen om den midlertidige letvægtstitel under World Boxing Council.

Dazn er allerede nu tilgængelig i Brasilien, Spanien, Tyskland, Østrig, Schweiz, Canada, Italien, USA og Japan. Brugerne i disse lande blev i sidste uge blandt andet forkælet med Champions League, Europa League, Premier League, La Liga, Serie A, Major League Soccer, NFL, MotoGP og boksning.

Dazn har dog ikke rettighederne til at vise disse sportsgrene globalt, så indtil videre må vi i Danmark nøjes med boksning

57 kommentarer
Vis kommentarer