Nye detaljer afsløret: Top Gun vender tilbage

Der er endnu ikke fundet en instruktør, men det virker mere og mere sikkert, at 'Top Gun' får en efterfølger

Tom Cruise holder sig glimrende, selv om han efterhånden er blevet 54 år. Foto: All Over
Tom Cruise holder sig glimrende, selv om han efterhånden er blevet 54 år. Foto: All Over

Tom Cruise er tilsyneladende ikke en mand, der ynder at holde kortene tæt til kroppen.

I sidste uge bekræftede han, at man arbejder på en efterfølger til den 31 år gamle klassiker ’Top Gun’, og nu afslører han både titlen og noget af indholdet.

Det sker i et interview med Access Hollywood.

Kelly McGillis og Tom Cruise i Top Gun fra 1986. Foto: All Over
Kelly McGillis og Tom Cruise i Top Gun fra 1986. Foto: All Over
 

Den længe ventede toer kommer ganske enkelt til at hedde ’Top Gun: Maverick’ med henvisning til hans nærmest ikoniske rolle som den talentfulde jagerpilot.

- Du behøver ikke altid at have et tal i titlen på opfølgere, siger han med et glimt i øjet.

- Vi kommer til at have den samme tone, som i den første film. Rent stilistisk bliver det, som vi kender det. Flyvemaskinerne er tilbage – ’The need for speed’. Vi kommer til at have store, hurtige maskiner, forklarer Tom Cruise.

Screenshot fra videoen INTL. MusikNYT - 3. jun. 2017 - kl. 15:52 Se det her: Robbie bryder sammen på scenen

Der er spekuleret i, at Tom Cruise i rollen som Pete Mitchell aka Maverick nu gør sig som instruktør på træningsakademiet Top Gun, og at det denne gang vil være en ung, talentfuld kvindelig pilots tur til at drive gæk med ham. Det er dog ikke bekræftet.

Foto: All Over
Foto: All Over

Om indholdet i filmen siger han.

- Det bliver en konkurrencedreven film, som den første var det, og det bliver med samme nerve og stil som den første.

Og måske Tom Cruise ikke bliver den eneste genganger fra den tre årtier gamle ’Top Gun’. Val Kilmer, der spillede rollen som Iceman, har således lagt et billede op på Instagram, hvortil han skriver:

- Jeg er klar, Tom!

Der er endnu ikke præsenteret en instruktør til filmen.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere