Nyt job til Degn: - Jeg er bedst, når det går galt

Christian Degn debuterer i aften på 'Go Aften Live'

Christian Degn har i en årrække beværtet Hammerslag på DR1 - det med så stor succes, at en gruppe gymnasieelever på et tidspunkt skrev en hyldestsang til programmet.

Christian Degn får uden tvivl på nerver på i aften. Her skal den tårnhøje tv-vært for første gang styre slagets gang i TV2-programmet 'Go Aften Live'.

- Det glæder jeg mig rigtig meget til, siger Christian Degn til Ekstra Bladet og fortsætter.

- Nu er det ikke sådan, at folk skal forvente at se mig der hver dag. De værter, der er der, er fantastiske og gør det godt. Men jeg har lovet at hjælpe til, når der er brug for det, fortæller han.

Se også: Forlader DR: Scorer værtsjob på legendarisk TV2-program

Christian Degn skiftede tidligere på året fra DR til TV2 for at blive vært på 'Hvem vil være millionær', og dagen efter transferen var en realitet, blev han kontaktet af 'Go'-redaktionen, der gerne ville gøre brug af ham.

- De ringede af sig selv, og jeg sagde JA, det vil jeg gerne, siger Christian Degn, der i fremtiden skal være fast vikar på formatet.

- Det betyder blandt andet, at jeg har fået julen, fortæller han.

Christian Degn har en lille smule erfaring med at lave live-tv. Blandt andet fra en række sommerprogrammer på DR.

- Men når det så er sagt, så er både 'Hvem vil være millionær' og 'Hammerslag' live on tape. Der bliver altså ikke rigtig lavet noget om. Og jeg synes faktisk, at jeg er bedst, når det går galt. Jeg ved godt, at det lyder lidt underligt at sige, men jeg kan faktisk godt lide, når det kommer lidt ud af kontrol, og jeg tror også, at seerne godt kan lide, når det er ægte, siger han.

Se også: Ny vært på legendarisk DR-program

Det i aften klokken 17.20, at Christian Degn debuterer i 'Go Aften Live'

Når 'Hvem vil være millionær' løber af stablen på søndag, bliver det på en ny kanal. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Er du klogere end Danmarks nye quizkonge?

24 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!