Nyt twist i ’Landmand søger kærlighed’

Når TV2-programmet vender tilbage med en ny sæson, bliver det formentlig med en stor ændring i forhold til de tidligere sæsoner

Lene Beier glæder sig til endnu en sæson 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Per Arnesen/TV2
Lene Beier glæder sig til endnu en sæson 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Per Arnesen/TV2

Selvom ingen af de seks landmænd i år havde heldet med sig til at finde kærligheden, er det dog ikke slut med programmet i fremtiden.

Programmets vært, Lene Beier, kunne nemlig i slutningen af tirsdagens afsnit afsløre, at der allerede nu ledes efter nye landmænd til en syvende sæson.

Det viser sig dog, at programmets redaktør, Mads Volck, håber på, at vi i den kommende sæson kan tilføre et twist til ’Landmand søger kærlighed’.

- Vi justerer og optimerer vores programmer hvert eneste år, så de bliver endnu bedre – men i år sætter vi alt ind på at forsøge at finde en kvinde. Vi har prøvet det mange før, men i år håber vi virkelig, at det kan lykkes, siger Mads Volck til TV2 og understreger hermed, at han håber på, at en kvindelig landmand kan indtage skærmen i den syvende sæson.

- Vi har stort held med at bringe folk sammen, og det har vi af den simple årsag, at alle vores deltagere er klar til kærlighed og villige til at arbejde med sig selv med det for øje, fortsætter han og henviser til de tidligere sæsoner, hvor en række landmænd fra programmet har fundet kærligheden.

Se også: Kæmpe fiasko efter ’Landmand søger kærlighed’

Syvende gang er lykkens gang
Også Lene Beier slår fast, at kvindelige landmænd altid har været meget velkomne til at ansøge om at medvirke i programmet, og hun håber derfor, at syvende gang er lykkens gang.

- Nu prøver vi virkelig, om vi ikke kan finde en, for vi vil så gerne have en kvindelig landmand med. Der er jo også masse kvindelige landmænd derude, og vi synes, at det kunne være fedt også at vise nogle kvinder i landbruget, så det ikke ”kun” er mænd, fortæller Lene Beier til Ekstra Bladet.

- Vi prøver jo at henvende os til dem, der er og sige til dem eksplicit, at vi rigtig gerne vil have dem med. Det har vi jo haft lyst til alle år, men det har simpelthen bare ikke lykkedes, men det håber vi så, at det gør den her gang, fortsætter hun og tilføjer, at hun bestemt glæder sig til at skulle være vært i endnu en sæson, da hun nyder at optage programmet.

Se også: Tv-landmand afslører: Jeg var alkoholiker

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere