Øv! Dårligt nyt for 'Avatar'-fans

Fans må vente længe på en opfølger til den bedst sælgende film nogensinde

Man må væbne sig med tålmodighed, hvis man vil følge med i 'Avatar'-universet. Foto: AP
Man må væbne sig med tålmodighed, hvis man vil følge med i 'Avatar'-universet. Foto: AP

Efterfølgeren til 'Avatar', der er verdens bedst sælgende film nogensinde, får ikke premiere før om cirka to et halvt år - i december 2021. Det meddelte Disney tirsdag.

Disney ejer rettighederne til 'Avatar'-filmene, efter at selskabet i en enorm handel sikrede sig den australske mediemogul Robert Murdochs 21st Century Fox. Prisen på købet lød på omkring 466 milliarder danske kroner.

Den længe ventede 'Avatar 2' er efterfølgeren til 'Avatar', der er instrueret af James Cameron og havde premiere i 2009.

Toeren var oprindeligt planlagt til at få premiere i 2014. Det blev siden skubbet til 2017, så til december 2020 og nu altså yderligere et år.

Disney oplyser tirsdag, at 'Avatar 3' kommer i december 2023, 'Avatar 4' kommer i december 2025, mens 'Avatar 5' kommer i december 2027.

Det er også Disney, der har rettighederne til 'Star Wars'-universet.

Instruktør James Cameron tager sig god tid i forhold til at følge op på sin 'Avatar'-succes. Foto: AP
Instruktør James Cameron tager sig god tid i forhold til at følge op på sin 'Avatar'-succes. Foto: AP
 

The Rise of Skywalker
De seneste år er der både kommet nye 'Star Wars'-film, der bygger videre på det oprindelige plot, og film som fortæller andre enkeltstående historier.

Den næste kommende er 'Star Wars: The Rise of Skywalker', der får premiere i 2019. Det er den niende og indtil videre sidste film i den oprindelige fortælling, der centrerer sig om Skywalker-familien.

Disney oplyser tirsdag, at en helt ny række 'Star Wars'-film forventes at få premiere i 2022, 2024 og 2026.

Tidligere har selskabet oplyst, at skaberne af HBO's enormt populære tv-serie 'Game of Thrones' skal være forfattere på en serie af 'Star Wars'-film.

'Avatar' er fortsat den bedst sælgende film nogensinde.

Den kan dog blive overgået af Marvel-filmen 'Avengers: Endgame', der fortsat går i biografer verden over.

Den populære superheltefilm har allerede indtaget andenpladsen på listen foran 'Titanic'.

74 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere