Stjerne vil ikke boykotte Leos Oscar-show

Flere stjerner boykotter årets Oscar-show, men Kate Winslet vil være der for vennen Leonardo DiCaprio

Den britiske skuespiller Kate Winslet tager selvfølgelig med til Oscar-festen for at støtte sin bedste ven Leonardo DiCaprio, der er favorit til at vinde en Oscar for sin hovedrolle i filmen 'The Revenant'. (Foto: AP)
Den britiske skuespiller Kate Winslet tager selvfølgelig med til Oscar-festen for at støtte sin bedste ven Leonardo DiCaprio, der er favorit til at vinde en Oscar for sin hovedrolle i filmen 'The Revenant'. (Foto: AP)

Det bliver en kæmpe overraskelse, hvis ikke Leonardo DiCaprio endelig kan stille en Oscar-statuette på kaminhylden efter dette års prisuddeling, hvor han er den helt store favorit på grund af sin rolle i 'The Revenant'.

Og Kate Winslet, som har spillet over for DiCaprio i 'Titanic' og 'Revolutionary Road', vil derfor ikke boykotte prisuddelingen, der ellers har mødt stor kritik, fordi kandidatfeltet udelukkende består af hvide skuespillere.

Se også: Kate Winslet indrømmer endelig det vi alle vidste om Titanics slutning

Kate Winslet og Leonardi DiCaprio ses her i deres berømte roller i filmen 'Titanic'. (Foto: AP)
Kate Winslet og Leonardi DiCaprio ses her i deres berømte roller i filmen 'Titanic'. (Foto: AP)
 

Leo er min tætteste ven
- For at være ærlig har det været et ekstraordinært år for kvinder, og jeg ville føle, at jeg svigtede min side, hvis ikke jeg tog med. Derudover føler jeg meget stærkt, at det måske er Leo's år. Han er min tætteste ven i verden, og jeg kunne ikke forestille mig ikke at være der for at støtte ham, fortæller hun til BBC ifølge The Mirror.

Det har indtil videre været lige ved og næsten for DiCaprio ved Oscar-uddelingerne, men Kate Winslet mener, at vennen og kollegaen har udviklet sig som skuespiller og person i løbet af de seneste år.

Se også: 18 år efter: Titanic kunne have sluttet helt anderledes

Bedre skuespiller i dag
- Han er en stærkere skuespiller nu, end han har været før. Jeg synes, at han er flottere end han nogensinde har været. Og for mig føles det som om, at han hviler mere i sig selv lige nu, hvilket er ret underligt i betragtning af, at der sker så meget omkring ham.

Det er nu heller ikke et særligt kontroversielt Oscar-tip af Winslet. Ser man for eksempelvis på spilhjemmesiderne giver det nemlig ikke pengene mange gange igen, hvis man sætter dem på, at dette bliver Leo's år.

Se også: Kate Winslet vil ikke redigeres: Vis mig som jeg ser ud

Kate Winslet krammer her DiCaprio under en filmfest for nylig.(Foto: AP)
Kate Winslet krammer her DiCaprio under en filmfest for nylig.(Foto: AP)

Kate Winslet. Smuk og naturlig.(Foto: AP)
Kate Winslet. Smuk og naturlig.(Foto: AP)
 

1 af 4 Kate Winslet krammer her DiCaprio under en filmfest for nylig.(Foto: AP)
2 af 4 Kate Winslet og Leonardi DiCaprio ses her i deres berømte roller i filmen 'Titanic'. (Foto: AP)
3 af 4 Kate Winslet. Smuk og naturlig.(Foto: AP)
4 af 4 Den britiske skuespiller Kate Winslet tager selvfølgelig med til Oscar-festen for at støtte sin bedste ven Leonardo DiCaprio, der er favorit til at vinde en Oscar for sin hovedrolle i filmen 'The Revenant'. (Foto: AP)
10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere