Overraskende udmelding: - Det var bare et PR-stunt

Ifølge John var der en bestemt grund til, at han stillede op i 'X Factor' - og det var ikke for at vinde

John Obhasa P. Clausen skulle optræde for Oh Land, men hvad kigger dommeren egentlig efter, når hun skal vælge til og fra blandt de mange håbefulde deltagere? Video: Anthon Unger.

Det skabte ramaskrig blandt seerne, da Oh Land under sin 'Five chair challenge' valgte at smide svagtseende John Obhasa P. Clausen på porten ved at fratage ham den stol, som han ellers havde sat sig godt til rette i.

Hun fortrød dog hurtigt, og John blev derfor hentet ind igen, hvor han atter fik en stol. Der blev han siddende, og dermed fik han en billet til bootcamps.

Til bootcampen i Thy i fredagens udgave af 'X Factor' måtte John Obhasa P. Clausen dog endnu en gang se sig slået. Oh Land valgte nemlig at sende ham hjem lige inden de store liveshows.

Drengens Five Chair Challenge gik ikke efter planen. Foto: Lasse lagoni/TV2 Film, tv & radio - 8. feb. 2020 - kl. 06:20 Kæmpe brøler fjernet fra tv: - Det gik helt galt

Selv er John dog meget tilfreds med sin indsats til bootcampen.

- Nummeret gik rigtig godt. Det, Nanna har efterspurgt allermest, har været noget følsomt og sårbart. Noget, der udstråler en masse følelser og kærlighed. Jeg synes, det kommer godt til udtryk i den her sang, og jeg kommer med alt, hvad jeg har, siger John til Ekstra Bladet.

Under sin optræden fældede John et par tårer. Det var der en særlig grund til.

- Man kan godt sige, at jeg bliver rørt. Men det er egentlig mere på grund af en bestemt teknik, som jeg glemmer at lukke ned for. Når jeg optræder, går jeg ind i en rolle, og alle mine følelser lagde jeg i sangen. Jeg kom så langt ind i det, jeg lavede, men jeg glemte at lukke ned igen, fordi der var så kort tid, inden jeg kom ud til Sofie. Det er en følelsesmæssig dejlig oplevelse, men det er ikke, fordi jeg var ked af det. Jeg var pisseglad efter min optræden, siger han.

Skæbnens øjeblik. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Skæbnens øjeblik. Foto: Lasse Lagoni/TV2
 

- Hvordan har du det så med, at du alligevel blev valgt fra, når du følte, at det gik så godt?

- Det har jeg det godt med. Selvfølgelig er det surt, at jeg ikke er videre til liveshows. Det kunne have været en fed oplevelse, men jeg forstår godt, hvad Oh Land siger. Hun vil gerne arbejde med nogen, der ikke er skolede i musik fra konservatoriet ligesom mig. Hun ville meget hurtigt løbe tør for arbejde med mig, og hun følte ikke, at jeg var med i hendes vision. Jeg er rimelig afklaret, og jeg er ikke skuffet, for jeg forstår det godt.

Danske kendte - 14. feb. 2020 - kl. 13:00 Zulu Awards endte helt galt

Ifølge John har hans mål med at være med i 'X Factor' heller aldrig været at vinde. Snarere tværtimod.

- Som jeg hele tiden har sagt, har det hele tiden været et PR-stunt for mit eget vedkommende. 'X Factor' var en platform for at få mit eget navn frem i søgelyset. Det, der betyder mest for mig, er, at jeg gerne vil lave noget musik og blive anerkendt for det. Hvis jeg bare går ud og siger, at jeg hedder John, så gider de ikke røre mig, for ingen ved hvem John er. Så 'X Factor' er en god måde at få mit navn frem. Det betyder, at jeg er kommet ud i æteren, og at jeg kan udleve min drøm, siger han.

Gjorde det for PR
- Så det vil sige, at du egentlig er glad for, at du røg ud nu?

- Det ville ikke have gjort mig noget at gå hele vejen. Men jeg tænkte, at det ville være at skyde sig selv i foden at vinde 'X Factor'. Statistikken på, hvad man får ud af at vinde 'X Factor', er rimelig ringe. Det er jo et underholdningsprogram, og man knækker halsen på det, hvis man er en produktiv musiker, siger han.

John er ikke ked af, at han ikke gik videre. Foto: Lasse Lagoni/TV2
John er ikke ked af, at han ikke gik videre. Foto: Lasse Lagoni/TV2
 

- Men jeg ville gerne være gået i live, for så har man ekstra tid. Men som musiker har man ikke lyst til at gå hele vejen, siger han videre.

- Synes du, det er okay at stille op på det grundlag?

- Det er ikke sikkert, at folk vil synes, det er i orden at gøre det bare for PR. Men jeg gjorde det også for at blive set, så det bliver muligt at søge noget arbejde. Det har været umuligt, fordi jeg ikke har erfaring, men det har jeg på en anden måde nu, siger han og fortsætter:

Lars Ankerstjerne. Foto: Screendump/TV2 Film, tv & radio - 7. feb. 2020 - kl. 09:15 Tv-dommer i kæmpe problemer: Det er fuldstændig vanvittigt!

Alligevel er John glad for, at han valgte at give 'X Factor' en chance.

- Det har været en fantastisk oplevelse, og jeg har fået mig et par rigtig gode venner, siger han og fortsætter:

- Det har jo også gjort, at jeg har fået skabt noget. Jeg har for eksempel fået en manager, og vi er i gang med at få skabt en masse PR, og så er jeg i gang med at lave musik til et studiealbum.

Du kan se 'X Factor' hver fredag klokken 20.00 på TV2.

64 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere