Overrasker: Her er de nye 'X Factor'-dommere

TV2 har netop præsenteret dommerne til 'X Factor' 2021

DJ og producer Martin Jensen er ny dommer i årets 'X Factor'. Video: Philip Davali.

Når 'X Factor' løber over skærmen med en ny sæson næste år, bliver det med gamle kendinge ved dommerbordet, men også med nye ansigter.

Det har TV2 fredag afsløret på et pressemøde.

Her stod det klart, at det bliver den danske dj og producer Martin Jensen, der skal sidde i den varme stol ved dommerbordet sammen med Oh Land og 'X Factor'-veteranen Blachman.

Sofie Linde og de tre dommer blev fredag præsenteret på et pressemøde. Foto: Philip Davali
Sofie Linde og de tre dommer blev fredag præsenteret på et pressemøde. Foto: Philip Davali
 

Martin Jensen fra Silkeborg-egnen er oprindeligt udlært entreprenør- og maskinmekaniker.

Mens han for nogle danskere vil være et relativt ukendt bekendtskab, så har dj'en formået at skabe sig et noget større navn på den internationale scene, hvor han blandt andet har hittet med nummeret 'Solo Dance', der er streamet intet mindre end 800.000.000 gange.

- Jeg glæder mig super meget til at skulle i gang med det hele, siger han i en pressemeddelelse.

'X Factor'-fan
- Jeg glæder mig til at sidde til auditions og få kuldegysninger, når der kommer nogen ind, som virkelig rammer en i hjertet, til at finde den karisma, som fejer en væk og vælter alt i ens verden og til at finde det talent, jeg ved, vi har i Danmark. Et talent, som kan gå hele vejen, lyder det videre.

- Jeg glæder mig til at udvikle de forskellige sangere og til at komme ind i den 'X Factor'-verden, jeg i så lang tid har fulgt, siger Martin Jensen.

- Vi har glædet os meget til at præsentere den nye dommer. Det er første gang, han skal sidde bag dommerbordet. Han har turneret verden rundt. Vi er meget stolte af, at kunne præsentere Martin Jensen, lød det fra TV 2 og vært Sofie Linde.

Han blev i oktober 2016 stemt ind som nr. 82 på DJ Magazines liste over de 100 bedste dj's i verden.

Martin Jensen, da han spillede i Parken alene, men blev streamet live på Twitch til over 30.000 seere. Foto: Per Lange
Martin Jensen, da han spillede i Parken alene, men blev streamet live på Twitch til over 30.000 seere. Foto: Per Lange
 

Slut med Ankerstjerne
I juli meldte Ankerstjerne ud, at han efter to sæsoner har valgt at stoppe som dommer i 'X Factor' for i stedet at fokusere på andre projekter.

'Kære venner, jeg har besluttet, at jeg holder pause fra X-Factor for at fokusere på nye drømme og projekter. Det betyder altså, at jeg ikke er med i næste sæson af 'X Factor', lød meldingen dengang.

Derfor var det også givet på forhånd, at i hvert fald én ny dommer skulle præsenteres.

På forhånd var det også meldt ud, at Sofie Linde igen bliver vært, når 'X Factor' vender tilbage.

Under Zulu Comedy Galla afslørede hun, at hun er gravid. Det får indflydelse på hendes værtsrolle, hvor hun undervejs får brug for en vikar.

'X Factor' får premiere til januar.

1 af 2 Thomas Blachman er atter en del af dommerholdet, når 'X Factor' vender tilbage til TV2. Foto: Tariq Mikkel Khan
2 af 2 Sofie Linde på scenen med de tre dommere - Martin Jensen, Oh Land og Blachman. Foto: Philip Davali
256 kommentarer
Vis kommentarer