Philine forstår ikke Bendtners besættelse

Philine Roepstorff forstår ikke, at Nicklas Bendtner er besat af dyre biler

Video: Dplay

Nicklas Bendtner er kendt for at gå sine egne veje, og derfor ønsker han også at skille sig ud fra mængden.

Det er ingen hemmelighed, at han har tjent en god slat penge gennem sin fodboldkarriere, og når man som Nicklas Bendtner elsker fede og dyre biler, bliver pengene også ofte brugt på det.

Se også: Bendtner kedede sig: Købte en Ferrari

I dagens afsnit af Dplay-serien 'Bendtner & Philine' tager Nicklas Bendtner til Köln for at købe en ny bil. Han har nemlig i lang tid drømt om at blive lykkelig ejer af en Rolls Royce, der ikke forhandles i Danmark.

Vil have det, andre ikke har
Det forstår kæresten Philine Roepstorff ikke.

- Det er en eller anden mega dyr og fancy bil, som ingen mennesker har i Danmark. Han vil have alt det, folk ikke har herhjemme, siger Philine Roepstorff.

Men det er ikke første gang, at Nicklas Bendtner kører en Rolls Royce. Da han spillede for Arsenal og boede i London, var han nemlig en lykkelig ejer af en Rolls Royce.

- At kombinere muligheder og få det ulitmative er for mig indbegrebet af en Rolls Royce, siger Nicklas Bendtner.

Se også: - Jeg mangler ikke noget

Koster to millioner
Nicklas Bendtner har inden afrejse allerede besluttet sig for, at han vil gennemføre købet af den dyre bil, der koster over to millioner kroner.

- Jeg vil købe den. Det er bare lige formaliteter, der skal styr på, siger Nicklas Bendtner.

Det er ifølge Philine Roepstorff hul i hovedet at købe en så dyr bil, når han ikke har et job.

- Jeg synes, det er fuldstændig out of this world at købe sådan en bil i vores situation, siger Philine Roepstorff.

Se også: Nikolines kække svar til Joy

- Det er mine egne penge, jeg har selv tjent dem, og jeg kan bruge dem, som jeg ønsker, siger Nicklas Bendtner.

I den dyre samling af biler har Nicklas Bendtner gennem årene haft: Aston Martin DBS, Porche Cayenne Turbo PG, Mercedes SLS AMG og Ferrari F430.

Du kan se videoen øverst i artiklen og 'Bendtner & Philine' på Dplay.

20 kommentarer
Vis kommentarer