Pippi-stjerne afslører hemmelighed fra optagelserne

Skuespilleren Inger Nilsson afslører, at ikke alt var fryd og gammen bag kulisserne i Pippi Langstrømpe

Det var ikke nemt at arbejde sammen med 'Hr. Nilsson'. Foto: Ritzau Scanpix/SCANDIA
Det var ikke nemt at arbejde sammen med 'Hr. Nilsson'. Foto: Ritzau Scanpix/SCANDIA

Den i dag 59-årige skuespiller Inger Nilsson har mange gode minder fra tiden, hvor hun spillede hovedrollen som den bomstærke Pippi Langstrømpe, men én af kollegaerne var ved at drive hende til vanvid.

Det fortæller hun i et SVT-program, skriver svenske Expressen.

- På tv så det ud som om han var meget sød, men det var kun overfor dem han kendte godt. Jeg tror, at aben syntes, det var forfærdeligt at være i studiet, uddyber Inger Nilsson til Expressen.

'Pippi' alias Inger Nilsson er blevet en voksen dame på 59 år. Foto: Fredrik Hessman / IBL Bildbyrå
'Pippi' alias Inger Nilsson er blevet en voksen dame på 59 år. Foto: Fredrik Hessman / IBL Bildbyrå
 

Aben, der blev kendt som Hr. Nilsson, både sked, bed og tissede på sin medspiller, men der var ikke nogen vej udenom - de to var nødt til at arbejde tæt sammen. Usædvanligt tæt:

- Han ville hele tiden stikke af, så man var tvunget til at binde ham fast til mig. Han havde en sele rundt om maven, som man ikke kunne se, fordi han havde tøj på. Selen gik ned af min ryg og rundt om min mave. Ellers var han stukket af, forklarer Inger Nilsson og fortæller, at man derfor skar ned på scenerne med den ikke særlig samarbejdsvillige abe.

Hun var heller ikke voldsomt begejstret for hesten, Lilla Gubben, som hun var bange for i starten, men det forhold ændrede sig heldigvis:

- Han var lettere at håndtere, og det var sjovt at være sammen med ham. Jeg lærte at ride, mens vi optog tv-serien og endte som en rigtig hestepige med egen hest.

Inger Nilsson var blot otte år gammel, da hun for 51 år siden for første gang spillede rollen som Pippi.

80 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere