Populær HBO-fortælling får en 2'er

Forfatteren bag 'The Handmaid's Tale' er i fuld gang med at skrive på efterfølgeren. Den har allerede fået en titel

Bogen bag serien om det dystopiske Gilead får nu en efterfølger. Det skriver forfatteren selv på Twitter. Foto: AP
Bogen bag serien om det dystopiske Gilead får nu en efterfølger. Det skriver forfatteren selv på Twitter. Foto: AP

Er du en af de mange, der med spænding har fulgt Junes og de andre undertrykte tjenestepigers kamp for at overleve i det stærkt religiøse, dystopiske regime Gilead? Så er der godt nyt til dig.

For ikke nok med, at det er blevet bekræftet, at serien får en tredje sæson, så kunne noget tyde på, at den populære tv-serie får en to’er.

Se også: Game of Thrones vinder Emmy for bedste dramaserie

I hvert fald har forfatteren bag bogen The Handmaid's Tale, der blev udgivet i 1985, netop offentliggjort nyheden om, at hun er i gang med at skrive en efterfølger. Og den har allerede fået titlen 'The Testaments'.

'The Testaments foregår 15 år efter Offred’s sidste scene og beretter om tre kvindelige karakterer', skriver den 79-årige forfatter Margaret Atwood på sin Twitter-profil. Her fortæller hun også, at den nye bog om det futuristiske univers udkommer i september 2019.

Her ses en højgravid slavekvinde i tv-serien 'The Handmaids Tale'. (Foto: HBO Nordic) TV - 5. maj. 2017 - kl. 18:48 Fremtidsmareridt: Absurde sex-scener i ny tv-serie

I februar 2017 gav Margaret Atwood præsident Trump 'æren' for, at salget på hendes bog pludselig steg. Kvinder over hele verden begyndte nemlig efter Trump blev valgt i 2016 at klæde sig ud i de karakteristiske, røde kapper i protest mod Trump-administrationen.

7 kommentarer
Vis kommentarer