Prins Joachim står bag ny tv-serie

En ny serie i seks afsnit har prins Joachim som hovedfortæller og medtilrettelægger

Prins Joachim dirigerer slagets gang under tv-optagelserne. Foto: Nordisk Film Production
Prins Joachim dirigerer slagets gang under tv-optagelserne. Foto: Nordisk Film Production

Fra landmand til landsdækkende tv.

Prins Joachim prøver atter nye sider af sig selv af, når han springer ud som hovedperson i en tv-serie, der skal vises på DR i efteråret 2019.

'Hvad er det, der har formet os som befolkning gennem tiden, og hvorfor ser Danmark ud, som det gør i dag?'

De spørgsmål har prins Joachim sat sig for at besvare i en programserie, der produceres af Nordisk Film og vil blive vist på DRK.

Prins Joachim er medtilrettelægger på det stort anlagte tv-projekt, hvor han også er hovedfortæller.

Prins Joachim leder efter guldgubber ved jernalderbopladsen Sorte Muld nær Svaneke på Bornholm. De små guldgubber blev ofret til guderne. Foto: Nordisk Film Production
Prins Joachim leder efter guldgubber ved jernalderbopladsen Sorte Muld nær Svaneke på Bornholm. De små guldgubber blev ofret til guderne. Foto: Nordisk Film Production
 

- Jeg har altid interesseret mig for udviklingen i Danmark. Hvordan er vi kommet hertil? Hvorfra opstår det samfund, som vi alle nyder godt af? Hvem har opbygget det, og har det hele været en dans på roser? Nok ikke, siger prins Joachim i en pressemeddelelse og fortsætter:

Prins Joachim på besøg hos Missionssøstrene af det dyrebare blod i Holte, hvor en af søstrene fejrer sin fødselsdag. Foto: Nordisk Film Production
Prins Joachim på besøg hos Missionssøstrene af det dyrebare blod i Holte, hvor en af søstrene fejrer sin fødselsdag. Foto: Nordisk Film Production

Mange har det som mig
- Hvem er du? Dette helt banale spørgsmål kan jo få de fleste af os til at stirre tomt ud i luften. For ja, hvem er vi egentlig? Det har taget en temmelig lang kongerække at nå til i dag, hvor vi foretager os ting, som vi tager for givet, og som er helt naturlige i vores dagligdag.

- Dét synes jeg er spændende, og jeg tror, at mange har det som mig. For hvis man ikke kender fortiden, så bliver man aldrig rigtig dus med nutiden. I dette projekt samarbejder jeg med professionelle tv-folk. Det er en helt ny verden for mig, og det er meget spændende.

Optagelserne til serien, der produceres af Anna von Lowzow, finder sted i hele landet frem til sommeren 2019.

Se også: Ugh! Kongehuset er havnet i indianer-ballade

Konfirmationsforberedelse i Grenaa Kirke. - Går du i kirke hver søndag? - Nej, det gør jeg ikke. Men jeg tror på Gud! svarer prins Joachim de unge. Foto: Nordisk Film Production
Konfirmationsforberedelse i Grenaa Kirke. - Går du i kirke hver søndag? - Nej, det gør jeg ikke. Men jeg tror på Gud! svarer prins Joachim de unge. Foto: Nordisk Film Production
 

212 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere