Lasse Rimmer forlader Morgenhyrderne

Komikeren og radioværten vil til at sove længe, og derfor var fredag hans sidste dag med de morgenfriske lyttere på Radio 100FM

Lasse Rimmer skal til at sove længe igen. (Foto: Radio 100FM)
Lasse Rimmer skal til at sove længe igen. (Foto: Radio 100FM)

Lasse Rimmer siger endnu engang farvel og tak til Radio 100FM's populære morgenprogram 'Morgenhyrderne'.

Fredag var hans sidste dag i radioen. Og nu vil han til at have mere normale sengetider.

- Efter at være stået op (bogstavelig talt) midt om natten i en del år, føler jeg nu, at det er tid til at sove lidt længere om morgenen, siger han om sin beslutning.

Morgenhyrderne fortsætter
Det er ikke første gang, at komikeren siger farvel og tak til det populære 100FM-program. Rimmer var med til at gøre programmet til en succes fra begyndelsen i 2003, hvor han sendte sammen med Lars Hjortshøj og Andrea Elisabeth Rudolph.

I 2007 blev programmet dog droppet, og Lasse Rimmer kunne sove længe i et års tid, før han i august måned 2008 igen sad bag mikrofonen sammen med to nye morgenhyrder, Charlotte Vigel og Jacob Wilson.

Lasse Rimmer vil fremover koncentrere sig om at udvikle comedy- og tv-projekter - og han vil også tilbringe mere tid med sine børn.

Rimmers farvel betyder dog ikke, at det er slut med Morgenhyrderne på Radio 100FM.

Charlotte Vigel og Jacob Wilson fortsætter, men den trængte radiostation må nok se i øjnene, at de har mistet deres stærkeste stemme i den kendte komiker.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen