Kähler-vase kvases af vejtromle

DEN GYLDNE MIKROFON: En vis stribet porcelænssag bliver hevet ind i kampen om Ekstra Bladets eftertragtede radiopris

Her kvases Kähler-darlingen.
Her kvases Kähler-darlingen.

Den 13. september uddeles Ekstra Bladets radiopris Den Gyldne Mikrofon ved Prix Radio.

Det er ottende gang, at den eftertragtede pris skal overrækkes til den eller de radioværter, som Ekstra Bladets læsere - og dermed ivrige radiolyttere - synes gør det allerbedst i æteren.

Ekstra Bladets læsere har allerede nomineret ti værter eller værtspar, som nu er med i det hæsblæsende kapløb om at vinde den gyldne statuette.

I denne uge afsløres de ti nominerede her på ekstrabladet.dk med en videohilsen, som de selv har lavet. Fredag skydes selve afstemningen i gang.

I Nordjylland er Anne Kejser og Niels Skovmand fra ANR-programmet 'Anne og de herreløse hunde' ikke for fine til at tage voldsomme metoder i brug for at vinde Den Gyldne Mikrofon. De morgenfriske værter ofrer en af Danmarks mest eftertragtede vaser i kampen for at få fingre i den yderst attraktive radiopris. Se det brutale klip her:

Også Jørn Bjerregaard og Kim Nielsen fra 'ABC Morn med Jørn og Kim' spiller vase-kortet i kampen for 'Den Gyldne Mikrofon. For efter mange år i æteren fortjener de virkelig sådan en radiopris. Men de faktisk selv i tvivl om, hvorvidt det er i orden at hive den kobberstribede vase op af hatten. Bedøm selv her:

 

0 kommentarer
Vis kommentarer