Stem på os...vi ved hvor I bor

DEN GYLDNE MIKROFON: Nu løftes sløret for, hvem der er de to sidste finalister til landets mest eftertragtede radiopris

Den 13. september uddeles Ekstra Bladets radiopris Den Gyldne Mikrofon ved Prix Radio.

Det er ottende gang, at den eftertragtede pris skal overrækkes til den eller de radioværter, som Ekstra Bladets læsere - og dermed ivrige radiolyttere - synes gør det allerbedst i æteren.

Ekstra Bladets læsere har allerede nomineret ti værter eller værtspar, som nu er med i det hæsblæsende kapløb om at vinde den gyldne statuette.

I denne uge afsløres de ti nominerede her på ekstrabladet.dk med en videohilsen, som de selv har lavet. Senere i dag skydes selve afstemningen i gang.

Blandt de nominerede er Simon Jul og Jan Elhøj, der står i spidsen for 'Bæltestedet' på Radio 27/4.

Det muntre makker synes ikke så underligt, at Ekstra Bladets læsere skal stemme på dem. Ja faktisk er I, kære læsere, ret modige, hvis I tør lade være. Se mere i klippet her:

Lars Hjortshøj og hans 'Badabing Show' er også af Ekstra Bladets læsere blevet nomineret til Den Gyldne Mikrofon.

Begrundelserne fra læserne er blandt andet:

'Lars Hjortshøj laver det bedste program på P4', skriver en, og anden stemmer i:

'Med en blanding af one liners og skæve kommentarer til ugen der gik, giver han en god start på weekenden. Han sørger også for at der bliver spillet en god gang soul og funk'.

Afstemningen, om hvem der løber af med den eftertragtede statuette, sættes i gang her på ekstrabladet.dk i dag klokken 12.

0 kommentarer
Vis kommentarer