Nu kåres landets bedste radiovært

DEN GYLDNE MIKROFON: Det er endelig blevet tid til at løfte sløret for, hvem, der ifølge Ekstra Bladets læsere, gør det allerbedst i æteren, og som dermed vinder 'Den Gyldne Mikrofon'. OBS! Live-udsendelsen er slut

Maibritt Vingsøe og  'Go'Nova'-holdet jublede over Den gyldne Mikrofon. Foto: Kenneth Meyer
Maibritt Vingsøe og 'Go'Nova'-holdet jublede over Den gyldne Mikrofon. Foto: Kenneth Meyer

Cremen af dansk radio er fredag aften samlet i Vega i København, hvor prisuddelingen Prix Radio løber af stablen.

Her skal der uddeles i alt 17 priser til det danske radiofolk, men vigtigst af alt skal spændingen om hvem, der løber af med Ekstra Bladets 'Den Gyldne Mikrofon' udløses.

Det er niende gang, at den eftertragtede pris skal overrækkes, og den gives til den eller de radioværter, som Ekstra Bladets læsere - og dermed ivrige radiolyttere - synes gør det allerbedst i æteren.

Disse ti radioprogrammer kæmper om den ærefulde pris. (Fotocollage) Radio - 18. sep. 2015 - kl. 07:14 Absolut sidste chance: Stem på din favorit-radiovært

Det er udelukkende Ekstra Bladets læsere, der vælger både de ti nominerede og som finder vinderen af 'Den Gyldne Mikrofon' - og netop det faktum, at prisen er en lytterpris, gør den meget eftertragtet blandt landets radioværter.

Efter at have fundet de ti nominerede har man på eb.dk i sidste uge kunne møde den enkelte vært eller værter i en række præsentationsvideoer, hvor de nominerede har haft mulighed for at tale deres sag.

Fredag blev afstemningen så sat i gang, og ugen igennem har lytterne kunne afgive deres stemme.

Sidste år var første gang i 'Den Gyldne Mikrofons' historie, at det var en kommerciel radiostation, der løb med prisen. Det var nemlig værterne på 'Go'Nova', der kunne tage det gyldne trofæ med hjem i studiet.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen overrækker Den gyldne mikrofon til Mai-Britt Vingsøe og Dennis Ravn samt Porducer-Kristian og JoJo. (Foto: Henning Hjort) Radio - 13. sep. 2014 - kl. 19:48 TV: Morgenfriske værter vinder Den Gyldne Mikrofon

De friske morgenværter er også blandt de nominerede i år og har - ligesom de andre nominerede - sat alle sejl ind for at vinde. Således har 'Go'Nova'-holdet blandt andet lovet en topløs video, hvis de vinder.

Af andre løfter kan nævnes drengene fra 'Lågsus' på P3, som har svoret at holde en kæmpe fest, hvis de går hjem med aftenens gyldne trofæ - og derudover har værterne Kasper Harboe og Stine Bram fra 'Formiddag på 4'eren' lovet at spise en ordentlig omgang sennepstarteletter, hvis det bliver dem, der vinder prisen.

Ekstra Bladet sender LIVE fra uddelingen af Den Gyldne Mikrofon. Vi starter med optakt på den røde løber klokken 19, inden vi bevæger os ind til showet klokken 19.30.

1 af 2 
2 af 2 Maibritt Vingsøe og 'Go'Nova'-holdet jublede over Den gyldne Mikrofon. Foto: Kenneth Meyer
5 kommentarer
Vis kommentarer