Ny DR-skandale: Krævede 67.500 kroner af jysk kro

Produktionsselskabet bag 'Café Hack' har ifølge Radio24syv forlangt 67.500 kroner af en kro på Mors for at optage en udsendelse der. Det er i strid med reglerne, siger DR-redaktør

Sådan så det ud i 2015, da 'Café Hack' var på rundtur i sommerlandet i specialudgaven 'Café Hack: Operation Sommerland'. Foto: Ina Facius
Sådan så det ud i 2015, da 'Café Hack' var på rundtur i sommerlandet i specialudgaven 'Café Hack: Operation Sommerland'. Foto: Ina Facius

Det populære radioprogram 'Café Hack', der sendes på P4, har krævet 67.500 kroner i betaling for at lave en udsendelse på Sallingsund Færgekro på Mors.

Det skriver Radio24syv.

Se også: Dyr Grand Prix-skandale: DR's formand i mystisk dobbeltrolle

Særlig sommerudgave
'Café Hack' sendes normalt fra den aarhusianske teatercafé af samme navn, men til sommer produceres en særlig udgave, hvor radioprogrammet sendes fra forskellige lokaliteter rundt omkring i Danmark.

Ifølge Radio27syv har 'Cafe Hack' lavet sine sommerudsendelser siden 2011, og i år kaldes denne særlige udgave 'Roadshow 2017', hvor otte forskellige lokaliteter danner ramme om programmet.

Radio24syv fortæller, at et af de otte steder er Sallingsund Færgekro på Mors i Jylland, og at SK Productions, der står bag programmet, har forlangt, at kroen betaler 60.000 kroner for den eksponering, som kroen får, i forbindelse med at det populære radioprogram sendes derfra, samt at kroen skal betale 7.500 kroner til 'overnatning mv.'.

Se også: DR-boss indrømmer: Får bonuspoint for licenskroner

DR: I strid med reglerne
Kanalredaktør på P4 Lars Daneskov vil endnu ikke be- eller afkræfte, hvorvidt SK Productions har forlangt de mange tusinde kroner, men han slår fast, at DR ikke må modtage penge af interessenter.

- Hvis det er tilfældet, at der er penge involveret mellem produktionsselskabet og kroen, er det i strid med alle de regler, vi har for sponsorering af programmer, siger Lars Daneskov og henviser til DR's etiske regler, hvor der står følgende:

'Udgangspunktet i lovgivningen er, at DR ikke må have sponsorerede programmer på tv, herunder på tekst-tv, i radio og på dr.dk.'.

Se også: Prisen for at få DR-boss på arbejde: 1 mio. kr. på tre år

Undersøger sagen
Lars Daneskov har derfor bedt produktionsselskabet SK Productions om at redegøre for den presserende sag, samt at undersøge, hvordan man historisk set har ageret i denne sammenhæng.

- Det her skal vi have fundet ud af. Vi skal frem til, hvad der er op og ned i denne sag, siger kanalredaktør på P4, Lars Daneskov.

Ulrik Haagerup erkender, at han har forklaret sig uklart. Foto: POLFOTO Dansk politik - 26. jan. 2017 - kl. 12:02 DR-boss taget i løgn om Langkildes hest

81 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere