Populær radiovært har fået sparket

Efter tre år som fast del af NOVAs populære morgenshow, er Producer Kristian pludselig blevet fyret

Ekstra Bladets læsere elsker Producer Kristian og resten af GONOVA-holdet, der sidste år fik over halvdelen af stemmerne, da avisens radiopris, 'Den Gyldne Mikrofon' skulle uddeles. Foto: Henning Hjort
Ekstra Bladets læsere elsker Producer Kristian og resten af GONOVA-holdet, der sidste år fik over halvdelen af stemmerne, da avisens radiopris, 'Den Gyldne Mikrofon' skulle uddeles. Foto: Henning Hjort

De seneste to har Ekstra Bladets læsere kåret værterne på GO' NOVA som årets bedste radioværter, når radioprisen 'Den Gyldne Mikrofon' er blevet uddelt.

Novas morgenhold løbe med sejren i overlegen stil. (Foto: Kennth Meyer) Radio - 18. sep. 2015 - kl. 20:49 Nu skal vi se bare bryster: Go'Nova-værter vinder Den Gyldne Mikrofon

Men når prisen skal uddeles igen til efteråret, stiller GO' NOVA-holdet op i en noget amputeret udgave.

Tirsdag morgen da det populære radiohold, der består af  Mai-Britt Vingsøe, Dennis Ravn, Signe Krarup, JoJo og Producer Kristian, havde sendt deres program, blev Producer Kristian hevet ind til sin chef. Her fik han kort og godt at vide, at han ikke skulle komme på arbejde mere.

Producer Kristian håber, at GONOVA vinder 'Den Gyldne Mikrofon' igen. Privatfoto
Producer Kristian håber, at GONOVA vinder 'Den Gyldne Mikrofon' igen. Privatfoto
 

- Det kom ret pludseligt, fortæller Producer Kristian til Ekstra Bladet og understreger, at han ikke ønsker at gå i detaljer med, hvorfor han ikke længere skal lave GO' NOVA.

- Men jeg har ikke stjålet af kassen og har ikke slået nogen, siger han med sin vanlige humor og slår fast, at han har det fint trods fyringen.

- Det er ingen katastrofe for mig personligt. Det der er hårdt er, at jeg skal forlade teamet. Vi har været meget tæt på hinanden, så det er lidt som at skulle siger farvel til min familie, siger han.

Over 36.000 læsere har deltaget i afstemningen om Den Gyldne Mirkofon. (Foto: Henning Hjort) Radio - 13. sep. 2014 - kl. 20:46 TV: Overlegen vinder af Den Gyldne Mikrofon havde takketalen klar

Vicedirektør Tobias Nielsen i Bauer Media, der står bag radiostationen NOVA, ønsker heller ikke at uddybe, hvorfor Producer Kristian skulle have sparket.

- Det er et personaleanliggende, så det har jeg ingen kommentarer til, siger han til Ekstra Bladet.

- Vi har sagt Kristian en stor tak for den indsats han har ydet de seneste tre år, og efter sommerferien kommer der en ny producer på GO' NOVA, siger Tobias Nielsen.

Producer Kristian afslørede selv nyheden om det ophørte samarbejde med GO' NOVA på sin Facebook, og det har udløst en sand storm af klager over ledelsen på NOVA.

'Kære Kristian, de smider guld på gaden, for du er klart en ener og pisse sjov. Du vil virkelig være savnet, både af mange af os lyttere, men bestemt også af dine 4 kollegaer på GO'NOVA holdet. Jeg kan i min vildeste fantasi ikke forstå man vil ødelægge noget der fungerer så godt', skriver Maria Lykke Jensen som kommentar til Producer Kristians opslag.

Janni Hvistendal Hedager deler den mening:

'GO' NOVA er ikke det samme uden producer Kristian. Du har den vildeste humor og formår at sige de ting højt, som man som lytter sidder og tænker. Ledelsen har valgt at du ikke længere skal være en del af holdet, og de har begået en kæmpe fejl....', skriver hun blandt andet.

Håber på endnu en sejr
Producer Kristian skal lige sunde sig oven på fyringen og holde lidt sommerferie. Derefter håber han, at der sker noget nyt og spændende i hans karriere.

- Og så håber jeg virkelig, at teamet bag GO' NOVA igen i år kan vinde 'Den Gyldne Mikrofon'. Det fortjener de virkelig, siger han.

 

58 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!