Radiovært spiser sennepstartelet for at vinde pris

DEN GYLDNE MIKROFON: Der er både sennepstarteletter og kæmpe fest på højkant hos de første to nominerede til Ekstra Bladets eftertragtede radiopris

Den 18. september uddeles Ekstra Bladets radiopris Den Gyldne Mikrofon ved Prix Radio.

Det er niende gang, at den eftertragtede pris skal overrækkes til den eller de radioværter, som Ekstra Bladets læsere - og dermed ivrige radiolyttere - synes gør det allerbedst i æteren.

Ekstra Bladets læsere har allerede nomineret ti værter eller værtspar, som nu er med i det hæsblæsende kapløb om at vinde den gyldne statuette.

I denne uge afsløres de ti nominerede her på ekstrabladet.dk med en videohilsen, som de selv har lavet. Fredag skydes selve afstemningen i gang.

Blandt de nominerede er P3's Pelle Peter Jensen og Nicholas Kawamura, som bestyrer 'Lågsus'.

De lover højt og helligt at holde en kæmpe fest, hvis de løber af med prisen. Alle er inviterede, og det er ganske gratis, lyder det lokkende tilbud:


 

De næste nominerede er Kasper Harboe og Stine Bram, som er værter på 'Formiddag på 4'eren' på P4.

De garanterer, at de vil kaste sig ud i en ret speciel udfordring, hvis de får den eftertragtede pris. Faktisk tager Kasper Harboe allerede hul på den i nomineringsvideoen, som du kan se herunder:

1 kommentar
Vis kommentarer