Vægtløse værter giver Astro-Andreas kamp til stregen

DEN GYLDNE MIKROFON: Allan Würtz og Kristian Roskær fra radioprogrammet Go'Mor'n Aarhus har begivet sig helt ud i det ydre rum i kampen om Ekstra Bladets eftertragtede radiopris

Den 18. september uddeles Ekstra Bladets radiopris Den Gyldne Mikrofon ved Prix Radio.

Det er niende gang, at den eftertragtede pris skal overrækkes til den eller de radioværter, som Ekstra Bladets læsere - og dermed ivrige radiolyttere - synes gør det allerbedst i æteren.

Ekstra Bladets læsere har allerede nomineret ti værter eller værtspar, som nu er med i det hæsblæsende kapløb om at vinde den gyldne statuette.

I denne uge afsløres de ti nominerede her på ekstrabladet.dk med en videohilsen, som de selv har lavet. Fredag skydes selve afstemningen i gang.

Mandag blev det afsløret, at drengene fra P3-programmet 'Lågsus' og de formiddagsfriske værter Kasper Harboe og Stine Bram fra P4-programmet 'Formiddag på 4'eren' var blandt årets nominerede, og nu afsløres to kandidater mere. Kandidater, der tilsyneladende ikke er bange for at kaste sig ud i lidt af hvert.

Radio - 7. sep. 2015 - kl. 16:18 Radiovært spiser sennepstartelet for at vinde pris

Således har Allan Würtz og Kristian Roskær - også kendt som Gammelfar og Lærlingen - fra Go'Mor'n Aarhus på Radio go! FM i bedste Astro-Andreas-stil begivet sig en tur helt ud i universet i kampen om lytternes gunst. Se den sjove video her:


 

Der bliver også prøvet 'spacy' ting af hos Bo Linde og NyhedsSøren i programmet ’Din morgen’ på Din radio 8600. Se et potpourri nedenfor, der blandt andet indeholder pruttepuder, musefælder, 'lammere' og morgensang:

Se med onsdag, hvor vi afslører to nominerede mere.

5 kommentarer
Vis kommentarer