Ramt af coronakrisen: 'Badehotellet' udskudt

Den populære TV2-serie er tvunget til at udskyde optagelserne af sæson otte indtil august

'Badehotellet'-skuespillerne må i første omgang vente til august, før de igen kan foretage nye optagelser. Foto: Mike Kollöffel/TV2
'Badehotellet'-skuespillerne må i første omgang vente til august, før de igen kan foretage nye optagelser. Foto: Mike Kollöffel/TV2

Omkring halvanden million seere plejer normalt at følge med, når TV2 sender nye afsnit af 'Badehotellet'.

Optagelserne finder traditionelt sted i sommermånederne, men i år har produktionen været nødt til at ændre planer på grund af coronavirussen.

Planen var i første omgang, at optagelserne til den ottende sæson skulle være startet i juni, men den plan er i første omgang blevet skubbet to måneder. Det skriver HER&NU.

TV2 bekræfter ligeledes udsættelsen af optagelserne over for Ekstra Bladet.

'Det er jo er noget usikkert det hele, og derfor har vi valgt at udskyde indspilningen af sæson otte til starten af august. Men hvis alt går vel, kommer vi på skærmen, som vi plejer, engang i 2021,' fortæller 'Badehotellets' producer, Michael Bille, i en mail.

Sæson syv var ifølge Ekstra Bladets anmelder den bedste af alle sæsonerne. Foto: Mike Kollöffel Anmeldelser - 2. mar. 2020 - kl. 20:50 'Badehotellet': 'Rigtig godt blev det aldrig'

De udskudte optagelser betyder, at skuespillerne får lov til at slappe af i starten af sommermånederne, og det nyder især Amalie Dollerup, som for ti måneder siden blev mor, godt af. Det fortæller hun til SE og HØR.

– Det var rigtig dejligt at få en melding fra vores producent for et par uger siden, så der kom en afklaring på vores situation. Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med min 'Badehotellet'-familie igen til august, men jeg er nu også glad for, at jeg får en længere barsel med min søn. Det er kun dejligt, siger hun til mediet.

Amalie Dollerup, der i serien spiller Amanda, glæder sig over, at hun kan nyde lidt ekstra tid med sin søn. Foto: Henning Hjorth
Amalie Dollerup, der i serien spiller Amanda, glæder sig over, at hun kan nyde lidt ekstra tid med sin søn. Foto: Henning Hjorth

Den ellers så servile Johan Ramsing (Rasmus Botoft) viste sig at være en udspekuleret svindler. Foto: TV2) Anmeldelser - 24. feb. 2020 - kl. 20:48 Chok: 'Badehotellet' overrasker

Da den syvende sæson af TV2-successerien i starten af marts blev afsluttet, var kanalen hurtigt ude med en bekræftelse omkring fortsættelsen af serien.

- Ja, vi arbejder med en fortsættelse af serien, men kan på nuværende tidspunkt ikke sige så meget mere. Andet end at vi vil springe et år frem, hvilket vil sige til sommeren 1941, fortalte forfatterparret Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, der står bag serien, dengang til tv2.dk.

De nye sæsoner af 'Badehotellet' plejer at komme i starten af året, men tiden vil vise, om det også bliver muligt i 2021.

Thure Lindhardt gentog karrierens dårligste præstation som Flügelhorn i aftenens afsnit af 'Badehotellet'. Foto: TV2 Anmeldelser - 17. feb. 2020 - kl. 20:49 'Badehotellet': Den mest overspillede i dansk filmhistorie  

22 kommentarer
Vis kommentarer