Rasende seere: - Det er en ommer, TV2!

Seere oplever her til aften blandt andet problemer med at streame 'Tinka og Kongespillet' på TV2 Play

Streaming-kunderne er rasende, fordi de ikke kunne se julekalenderen her. Video: TV 2

Mandag aften sidder mange danske familier klar foran fjernsynet med deres børn for at se andet afsnit af TV2's store julekalendersatsning 'Tinka og Kongespillet'.

Men flere seere har oplevet problemer med at tilgå julekalenderen her til aften på TV2 Play, og det har fået flere frustrerede danskere til tasterne på TV2's Facebook-side.

Josephine Chavarria Højbjerg spiller igen rollen som nisseprinsessen Tinka. Foto: Per Arnesen/TV2 Anmeldelser - 1. dec. 2019 - kl. 20:30 Ny tv-julekalender: Hvem er målgruppen?

'Har i problemer med jeres app? Vi er to i husstanden, som i to dage ikke har kunnet afspille nogen af jeres programmer. Og det er specielt træls, nu hvor vores børn gerne vil se Tinka, men er kommet i seng når det sendes på tv', skriver en kvinde, mens en anden fortsætter:

'Kan det passe, at man slet ikke kan se nogle af jule-kalenderne på TV2-play her til aften?', mens flere andre skriver lignende beskeder.

'Afsnit 2 af Tinka med TV2 Play abonnement på TV2 Play app'en på Samsung tv nægter konsekvent at blive afspillet. Dog virker reklamerne inden afsnittet helt fint, til trods for abonnementet er købt som uden reklamer', lyder det videre.

I år sender TV2 julekalenderen 'Tinka og Kongespillet'. Foto: TV2
I år sender TV2 julekalenderen 'Tinka og Kongespillet'. Foto: TV2
 

Mange reklamer
Men det er langt fra det eneste, som seerne er sure over. Flere klager nemlig også over, at de på TV2 Play er tvunget til at se reklamer, når de vil se 'Tinka og Kongespillet', selvom de betaler ekstra for at kunne tilgå netop TV2 Play.

'Selv på TV2 Play, som er en ydelse man betaler ekstra for, så sætter i reklamer ind! Der er reklamer, inden man kan se Tinka!!!! Det er godt nok dårlig stil, at man ikke kan skippe de reklamer!', skriver en, mens en anden fortsætter:

'Så sidder man klar, hele familien. Spændingen stiger, mens vi ser reklamer? 2 gange fordi app'en fejler. Men nej... ingen Tinka til os. Den fejler også. Hvorfor skal vi dog have reklamer i en betalt app?'.

Se også: Hjalmer: - Den her hemmelighed har jeg gået rundt med i næsten et år

'Skal se Tinka og Kongespillet på TV2Play sammen med ungerne, og så er der nogle lidt for smarte julekugler, som synes det er megasmart, at vi skal spammes med store mængder reklamer, inden julekalenderen går i gang. Og ikke bare en enkelt reklame. Heller ikke to eller tre. Nej - det er mange ligegyldige minutters reklamer - på en platform, vi allerede har betalt for at benytte', skriver en tredje og fortsætter:

'Jeg bliver bare så ond i julesulet over, at vi er tvunget til at se næsten 2 timers reklamer (22 afsnit á 4 min. reklame) for at se de næste 22 afsnit. Øv, øv, øv. Det er ikke megasmart, men en mega-ommer, TV2'.

'Tinka og Kongepillet' kom ellers flot fra start med 1,3 millioner seere, mens programmet blev det mest sete nogensinde på en premieredag på TV2 Play.

TV2 beklager
Ekstra Bladet arbejder har været i kontakt med TV2, der oplyser, at de er bekendte med problemet. De oplyser, at et begrænset antal TV2 Play-kunder oplever loginproblemer på udvalgte platforme, primært ved brug af apps på SmartTV, og at det kan afhjælpes ved at logge ind og ud igen.

Derudover oplyser TV2, at de beklager over for de kunder, der har oplevet problemer, og at de står til rådighed med yderligere hjælp via deres kundeservice.

205 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere