Rasende Sofie Linde: - Det er meget ulækkert

Sofie Linde er en af de mange kendte danskere, der tager afstand fra Fie Laursens seneste reklame for sugardating

Sofie Linde har på sin egen Instagram forsøgt at nuancere Fie Laursens reklame. Video: Rasmus Flindt Pedersen

De seneste dage har en reklame på det sociale medie Instagram af influenceren og tv-kendissen Fie Laursen skabt heftig debat.

I et opslag på det sociale medie reklamerede Fie Laursen nemlig for sugardating og fortalte blandt andet sine mange unge følgere, hvordan hun selv tjente penge på at sælge sine brugte trusser og opfordrede sine følgere til at gøre det samme.

Se også: Kæmpe brøler: Derfor gik det galt

Den kontroversielle reklame fik dagen derpå mange kendte danskere til at reagere kraftigt og til at tage afstand fra reklamen. En af dem, der reagerede, var 'X Factor'-vært Sofie Linde.

I en video på sin Instagram-profil sagde hun blandt andet følgende:

- Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det som oftest også det. Det med at mødes med fremmede mennesker er noget, man skal være ekstremt påpasselig med. Jeg vil opfordre jer til at lade være, lød det blandt andet fra Sofie Linde, der fortsatte:

- Fie Laursen glemmer at nævne noget meget, meget væsentligt. De her sugardating hjemmesider fungerer også som prostitutionssider. Man kan risikere at modtage tilbud om direkte prostitution - altså seksuelle ydelser for penge - og sådan et dilemma ønsker jeg ikke, at nogen unge mennesker skal stå i, sagde hun videre.

Sofie Linde opfordrer alle unge til at tænke sig om en ekstra gang, når de ser Fie Laursens reklame. Foto: Mogens Flindt
Sofie Linde opfordrer alle unge til at tænke sig om en ekstra gang, når de ser Fie Laursens reklame. Foto: Mogens Flindt

Langt ude
Da Ekstra Bladet mødte Sofie Linde fredag aften umiddelbart efter 'X Factor'-finalen satte hun flere ord på, hvorfor hun valgte at råbe op på sin Instagram-profil.

- I virkeligheden synes jeg bare, at det er super langt ude, at der er en sugardating-side, der har hyret en influencer på 23 år med en meget ung følgerskare til at reklamere for, hvad jeg vil kalde gråzone-prostitution. Hun er jo influencer og er blevet betalt for at reklamere og er blevet briefet til, hvordan hun skal gøre, sagde hun blandt andet til Ekstra Bladet.

Film, tv & radio - 22. maj. 2020 - kl. 22:48 I tårer på scenen: - Det kommer som et chok

Sofie Linde fortalte desuden, at hun er bekymret for, at nogle af hendes egne unge følgere kunne falde i fælden, og derfor valgte hun at sige fra.

- Da jeg er en af de profiler på Instagram, som også har rigtig mange unge følgere, som er i samme målgruppe som Fies, så føler jeg, at jeg måske kunne gå ud og nuancere denne her reklame, lød det fra Sofie Linde, der fortsatte:

- Men det egentlige spørgsmål ligger jo i, hvad sker der for, at et sugardatingfirma hyrer en 23-årig influencer til at reklamere? Det synes jeg er langt ude, og jeg ville godt vide, hvad motivet var. Det er meget ulækkert, understregede hun og fortalte, at hun har fået mange positive reaktioner i kølvandet på opslaget.

Heller ikke Ankerstjerne var begejstret for Fie Laursens reklame. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Heller ikke Ankerstjerne var begejstret for Fie Laursens reklame. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
 

Også dommeren Ankerstjerne har bemærket Fie Laursens reklame, og heller ikke han var begejstret, da Ekstra Bladet talte med ham fredag aften.

- Jeg synes sgu, det er ærgerligt. Jeg ved ikke, hvor meget jeg vil sige andet end, at det virker til, at hun har det hårdt og speicelt. Hele situationen er nedtur på alle mulige måder, lød det fra dommeren, der i samme omgang kom med en opfordring til de unge mennesker hjemme i stuerne:

- For guds skyld, lad være med det der sugardating, for fanden. Det gælder alle, men især jer unge, sagde han videre.

Ekspert: Meget problematisk

Ifølge Camilla Stemann Jensen, der er ekspert i sociale medier og blandt andet står bag Influencer Akademiet, er det yderst problematisk, når influencere reklamerer for ting som sugardating.

Det fortalte hun, da Ekstra Bladet tilbage i marts talte med hende, da Fie Laursen senest reklamerede for sugardating.

- Det store problem er jo, at sådan nogle reklamer kan gå ind og påvirke de helt unge, der sidder og følger med. Det er også af samme grund, at eksempelvis Instagram har indført restriktioner om, at operationer ikke må vises for folk under 18. Når sådan en stor spiller som Instagram laver sådan nogle blokeringer, viser det også, at der er problemer forbundet med det, sagde hun dengang.

- Lige i forhold til sugardating er det jo ikke noget, vi ville opfordre vores børn til at gøre, og det bliver af mange ikke opfattet som moralsk korrekt. Sådanne reklamer kan gå ind og påvirke folks opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, og her er de unge især udsatte.

Camilla Stemann Jensen fortalte også, at hun var glad for, at de blandt andet hos Dansk Journalistforbund er i gang med at udarbejde etiske retningslinjer til bloggere og influencere.

- Jeg tænker, at bloggere skal have nogle retningslinjer, som de skal leve op til, ligesom journalister. Det er jo vigtigt at have idealer om, at det ikke er i orden at skrive fake news, og at der er etiske retningslinjer, der skal overholdes, lød det fra Camilla Stemann Jensen i marts.

Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Fie Laursen i forbindelse med sagen, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Siden har vi fået svar fra Fie Laursen. Læs hendes svar her:

Fie Laursens reklame for sugardating har skabt heftig kritik fra mange kanter. Foto: Per Lange Danske kendte - 25. maj. 2020 - kl. 16:20 Efter voldsom kritik: - Ikke mit problem

562 kommentarer
Vis kommentarer