Raser: Han er en stor narrepik!

Ditte Lee er bestemt ikke tilfreds med sin ekskæreste, der ikke vil have sex i 'Ex on the Beach'

Se Dittes kamp for at få sex i videoen. Video: Dplay

Når 26-årige Ditte Lee vil have sex, så vil hun have sex.

Det oplevede man som seer i første afsnit af 'Ex on the Beach', hvor hun slog kløerne i Nicklaes Olsen. Og man oplever det igen i tirsdagens tredje afsnit, hvor hendes ekskæreste Oliver, 21, er stemplet ind i den brasilianske villa.

Der er blot et lillebitte problem til Dittes store frustration: Han gider ikke at knalde bare for at knalde.

- Jeg tager det stille og roligt, udbryder Oliver, imens de ligger letpåklædte i suiten, der normalt er kendt som hankypanky-land.

Se også: Går orgasme-amok: - Jeg er knaldekongen

Det får en håbefuld Ditte til at udbryde et selvsikkert 'hold nu kæft' efterfulgt af:

- Der skal bare munkes (have sex, red.).

Hun lægger da heller ikke skjul på sin agenda:

- Jeg forsøger uden tvivl at komme i bukserne på Oliver. Jeg giver det et godt forsøg, forklarer hun.

Hun prøver og prøver. Foto: Dplay
Hun prøver og prøver. Foto: Dplay

Stor narrepik
Og i sengen bliver der gramset diverse steder. Også der, hvor mange mænd ville hoppe i fælden. Men Oliver er ikke interesseret.

- Tag nu bare de bukser af, Oliver. Helt ærligt, siger Ditte Lee, der skuffet må konstatere:

- Oliver, han er en stor narrepik.

Se også: Fræk sexleg på dansk tv

Efter talrige afvisninger tager Ditte tyren ved hornet - og nej, ikke på den måde. Hun spørger ham i stedet direkte.

- Hånden på hjertet. Hvad er det, der gør, du ikke gider, spørger hun.

Se svaret i videoen over artiklen hvor man også kan se Dittes mange forsøg på at få gang i sin sengemakker.

111 kommentarer
Vis kommentarer