Raser over Netflix: Dårligste idé nogensinde!

Netflix tester en ny funktion, der har fået en række stjerneinstruktører helt op i det røde felt

Netflix vil give dig film og serier i højhastighed – hør her, hvordan dét kommer til at lyde.

En del tjenester, der udbyder lydbøger og podcasts, har allerede implementeret en funktion, der gør det muligt for brugeren selv at bestemme den hastighed, hvormed indholdet afspilles.

På den måde kan man afspille sin lydbog hurtigere, hvis man er utålmodig, eller langsommere, hvis man har brug det.

Lige for tiden tester Netflix, om det er en god idé at kopiere dette koncept, så man kan streame sine tv-serier endnu hurtigere (eller langsommere) med lyd på.

Det er opmærksomme tv-serie-nørder, der har opdaget funktionen i Android-appen, hvor det fremgår, at man kan vælge mellem følgende afspilningshastigheder: 0.5x, 0.75x, 1.0x, 1.25x og 1.5 x originalhastigheden.

Tech Her er de hemmelige Netflix-koder til alt det hede indhold

En frygtelig idé
Udsigten til at folk i fremtiden måske får mulighed for at se film og serier i en højere hastighed end oprindeligt tiltænkt er faldet en lang række af Hollywoods stjerneinstruktører for brystet.

Instruktør Peyton Reed, der har stået bag 'Ant-Man'-filmen, skriver på Twitter:

'Dette er en frygtelig idé, og alle instruktører, jeg kender, vil kæmpe imod det.'

Brad Bird, der har instrueret 'The Incredibles' og 'Mission: Impossible: Ghost Protocol' skriver på Twitter, at det er en 'helt enestående dårlig idé', der vil være med til yderligere at udvande filmoplevelsen.

I fremtiden kommer utålmodige streamere måske selv til at kunne bestemme hastigheden på film og tv-serier. Foto: Linda Johansen
I fremtiden kommer utålmodige streamere måske selv til at kunne bestemme hastigheden på film og tv-serier. Foto: Linda Johansen

Dårlig smag
Instruktøren af Spider-Man: Into the Spider-Verse' er heller ikke imponeret.

'Behøver alt at være designet til de mest dovne og dem med den dårligste smag?'

Indtil videre er der dog kun tale om en test, og Netflix oplyser ifølge Entertainment Weekly, at det slet ikke er sikkert, at funktionen rulles bredt ud .

'Vi eksperimenterer hele tiden for at finde på nye måder at hjælpe abonnenterne med at bruge Netflix på. Denne test gør det muligt at variere hastigheden, når folk ser serier på mobiltelefonen. Som med enhver test er det ikke sikkert, det bliver en permanent feature på Netflix', lyder det i en pressemeddelelse fra Netflix.

119 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere