Raser over TV2: - De slagtede mig!

Anders Leth-Nissen er langtfra tilfreds med den måde, hans audition forløb i 'X Factor'

Thomas Blachman giver ikke meget for kritikken af hans hårde tone. Han mener tværtimod, at fofolk burde have mere selvindsigt. Video: Anthon Unger

56-årige Anders Leth-Nissen gjorde med det samme indtryk på 'X Factor'-dommerne, da han indtog studiet i Aarhus med sit karakteristiske rockstar-hår og sin selvsikre attitude i anden audition, som blev sendt på TV2 fredag aften. 

Selv havde han da også en forventning om at imponere dommerne med sin sangstemme, men hans audition gik langt fra, som han havde planlagt.

Hans fortolkning af hittet 'Feel' af Robbie Williams gik nemlig langt fra rent ind hos dommerne.

- Du går full retard. Og det elsker jeg, men jeg synes ikke, du er sindssygt god til at synge, sagde Oh Land ærligt, efter Anders Leth-Nissen havde sunget.

- Det er ærgerligt, at du ikke lige gider at bruge de fem minutter, det tager om dagen, for lige at få det fikset (hans sangstemme, red.), sagde Thomas Blachman bestemt henvendt til 'X Factor'-deltageren.

Efter hans audition fik Anders Leth-Nissen støtte fra sin gode ven. Foto: Lasse Lagoni/TV 2
Efter hans audition fik Anders Leth-Nissen støtte fra sin gode ven. Foto: Lasse Lagoni/TV 2
 

Se også: Målløs: - Det er helt vildt

Overrasket
Den kommentar faldt ikke i god jord hos Anders Leth-Nissen eller hans gode ven, der stod ude foran og overværede auditionen.

- Han spiller fem timer om dagen, sagde vennen overrasket fra baglokalet.

- Du er både perfomer og dit eget publikum. Du står og bekræfter dig selv i, at det er fedt, og det får man måske ikke så meget lyst til at være en del af, sagde Ankerstjerne.

Lettere chokeret svarede Anders Leth-Nissen.

- Det var ikke planen. Det er jeg selvfølgelig ked af at høre, sagde han.

- Det er mig eller dig i det her program. Så derfor har jeg kun en mulighed, og det er at sige nej. Charmen er ikke nok her, sagde Blachman.

Anders Leth-Nissen fik dog alligevel et ja fra Oh Land, der mente, at han havde 'X Factor', mens også Ankerstjerne sagde nej tak.

Blachman, Oh Lang og Ankerstjerne fik sig et godt grin af Anders-Leth Nissen. Foto: Mogens Flindt
Blachman, Oh Lang og Ankerstjerne fik sig et godt grin af Anders-Leth Nissen. Foto: Mogens Flindt
 

Langt ude
Da Anders Leth-Nissen havde forladt 'X Factor'-studiet lagde han da heller ikke skjul på, at han var vred og skuffet over forløbet.

- Fem minutter mere om dagen? Jeg øver mig flere timer om dagen. Jeg har lavet optagelser, hvor det lyder rigtig godt, så at jeg ikke kan synge - hold kæft, det er langt ude og skræmmende. Det er for meget at sige, at jeg ikke kan synge, sagde han vredt.

Da Ekstra Bladet fanger Anders Leth-Nissen forud for fredagens program, lægger han da heller ikke skjul på, at han langt fra er tilfreds med, hvordan hans audition forløb.

'X Factor' fokuserer i sæson 13 mere på det positive historier frem for på de åbenlyst talentløse aspiranter. Foto: TV2 Anmeldelser - 1. jan. 2020 - kl. 20:56 'X Factor': Er det seriøst?

- Jeg synes selv, at jeg synger ganske fint. Så deres kommentarer overraskede mig meget, og jeg synes, det var en meget voldsom udtalelse, Blachman kom med, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter: 

- Jeg var mega skuffet og ked af det, for jeg havde regnet med, at det var noget bedre end den kritik, der kom. Da vi ankom til 'X Factor', blev jeg valgt ud som en slags udvalgt. Jeg blev filmet og fulgt hele dagen, og det gav jo lidt mere håb, og da jeg så får at vide, at jeg ikke kan synge, bliver jeg godt nok ked af det. Jeg tænkte: 'Var det virkelig så galt'? For jeg synes ikke, det lød så dårligt.

Kiks fra produktionen
Ifølge Anders Leth-Nissen skete der også en fejl fra produktionens side, som havde indflydelse på hans optræden.

- Lydforholdene var rigtig dårlige. Jeg siger ret hurtigt, at jeg ikke kan høre det track, jeg skal spille, efter jeg har sunget 'Feel', hvor det ligesom skal glide ud i noget nyt. Det skuffer mig bagefter, at jeg ikke kunne få lov at stoppe og starte forfra. Det er som om, jeg ikke får muligheden for at blive hørt. Det er lidt træls. Det er grundlaget for at kunne gøre det ordentligt, og det kunne jeg ikke, og jeg tror, det har haft indflydelse på min optræden. Hvis lydforholdene ikke er i orden, er det i hvert fald svært.

Anders Leth-Nissen understreger dog, at det er svært for ham at konkludere noget om sin egen optræden, før han har set den på tv, hvilket han først får mulighed for i aften.

- Jeg kan bedre se, om det virkelig var så skidt, når jeg har set det på tv, siger han og fortsætter:

- Men jeg vil gerne understrege, at jeg har fuld respekt for dommerne. De er kompetente, og derfor respekterer jeg også deres vurdering.

Debbie og Melika håbede at gå videre i 'X Factor', men måtte gå slukørede hjem. Foto: TV2 Film, tv & radio - 1. jan. 2020 - kl. 20:56 I chok over Blachman: - Det er synd for ham

Mere musik
Selvom hans 'X Factor'-audition langt fra gik efter planen, har oplevelsen ikke skræmt ham væk fra musikken. Siden har Anders Leth-Nissen produceret sangen 'Mother Earth Talks' i samarbejde med den kendte producer Chief 1.

- Jeg hankede op i mig selv, og så er det videre. Men jeg er i gang med at skrive min egen musik for at få bugt med den skuffelse. Jeg skal vise mig selv, at jeg godt kan synge. For det kan jeg godt. Jeg går vildt meget op i det. Jeg elsker at synge og optræde, og derfor blev jeg selvfølgelig også skuffet over, at jeg ikke gik videre.

- Men du er ikke indebrændt på dommerne?

- De valgte at sortere mig fra, og sådan er det. Jeg blev meget meget overrasket. Men måske havde jeg tunnelsyn, siger han og fortsætter:

- Jeg vil huske det som en blandet landhandel. Jeg synes, det var mærkeligt, at de hos TV2 byggede mig op og så slagtede mig. Det er mærkeligt, at de vælger mig ud. For hvorfor skal jeg vises så meget, hvis de ikke vil bruge mig? Jeg må have været interessant at se på en eller anden måde, siger han med et grin.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra produktionsselskabet Blu, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Kali gjorde stort indtryk på dommerne i 'X Factor'. Foto: TV2 Film, tv & radio - 2. jan. 2020 - kl. 07:25 'X Factor'-deltager afslører: Nu er ALT forandret

Du kan se 'X Factor' fredage klokken 20.00 på TV2 og TV2 Play.

241 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere