Reality-babe drikker sorgen væk

Den tidligere 'Paradise'-deltager Nathja Pusle Borowiec går i øjeblikket igennem en svær tid

Nathja deltog i niende sæson af 'Paradise Hotel'. Foto: TV 3
Nathja deltog i niende sæson af 'Paradise Hotel'. Foto: TV 3

Bubber venter barn med en ny kvinde. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 16. nov. 2019 - kl. 15:51 Bubber afslører: Har gjort barnepigen gravid

For et års tid siden kunne en lykkelig Nathja Pusle Borowiec, der har medvirket i 'Paradise Hotel', fortælle, at hun havde fundet en ti år ældre kæreste, 41-årige André Gudmandsen, som hun ville blive gammel sammen med.

Desværre gik det galt mellem de to i starten af oktober, og Nathja har efterfølgende kæmpet en hård kamp for at komme ud af sorgen. Det viser sig dog at være lettere sagt end gjort.

- Mit hjerte er knust, og det har været den værste omgang ondt i hjertet, jeg nogensinde har haft. Grundene til, at vi gik fra hinanden, er private, men vi var rigtig glade for hinanden og er heldigvis stadigvæk gode venner i dag, selvom det gør ondt. Der er desværre ingen mulighed for, at vi kan finde tilbage sammen igen, og det er nok også derfor, at det er så svært at komme videre, fortæller en ulykkelig Nathja til Ekstra Bladet.

- Jeg havde tænkt, at vi skulle leve resten af vores dage sammen, og jeg ville rigtig gerne finde sammen igen, men det kan ikke lade sig gøre, uanset hvor meget lysten er der. Vi prøver derfor nu at få det bedste ud af det hele. Han har en søn, som jeg er rigtig glad for, så jeg er glad for, at vi stadig kan se hinanden alle tre og prøve at få det til at fungere som venner, fortsætter Nathja.

Se også: Linse i spidsen for ny satsning

Hun erkender, at hun efter bruddet har forsøgt at drukne sorgerne.

- Siden jeg blev single, har jeg forsøgt at koncentrere mig om mit arbejde og mine eksaminer, og så har den stået meget på druk og byture. Jeg har været rigtig meget i byen, og det har været for at glemme, hvilken situation jeg er i. Det hjælper dog desværre ikke så meget, når jeg så ligger og har ondt af mig selv dagen efter, forklarer hun.

Tager en dag ad gangen
Nathja har besluttet sig for, at hun fremover vil forsøge at skære ned på byturene og i stedet bruge tiden på arbejde. Selvom hun ikke føler, hun er god til at være single, har hun dog ingen planer om at finde en ny fyr lige foreløbig.

- Jeg har ikke lagt en helt klar plan for, hvordan jeg kommer videre, for jeg ved det virkelig ikke. Derfor tager jeg bare en dag ad gangen, og så håber jeg, at jeg vågner en dag, hvor jeg ikke har ondt i hjertet og er ked af det længere. Heldigvis har jeg nok at se til, så jeg kan blive bedre til ikke at rende rundt og te mig tosset i byen, lyder det fra Nathja, der uddyber:

- Jeg arbejder på Bakken og går i skole ved siden af, så det vil jeg prøve at fokusere på. Desuden skal jeg på ingen måde finde en ny fyr, som tingene ser ud nu. Først skal jeg finde mig selv og komme videre, så det ville være synd for en fyr at starte noget op, når jeg slet ikke kan åbne mig op. Så fyre holder jeg mig langt fra.

- Nu håber jeg bare, at 2020 bliver bedre. Det må næsten blive mit år, afslutter hun.

Se også: Dumpet på landsdækkende tv

62 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere