Reality-deltagere afslører: Vi dater

Der er opstået kærlige følelser mellem Mark Bøgelund og Katarina Estrup Larsen, der begge deltager i årets udgave af 'Ex on the Beach'

'Ex on the Beach' kan snart få endnu et par.

Allerede nu er Mikkel Søndergaard og Amanda Mogensen sprunget ud som kærester, mens eksempelvis Jeppe Risager og Sara Run Isafold har bekræftet, at de dater. Det samme gælder nu for Mark Bøgelund og Katarina Estrup Larsen, der begge er en del af programmet.

De mødtes i Mauritius, hvor programmet filmes, og da Mark blev sendt ud, gav han Katarina sin halskæde og et armbånd, så hun kunne tænke på ham. Da Mark i sidste uge gæstede Ekstra Bladets tv-studie, fortalte han, at han og Katarina var begyndt at date.

- Hun er fandeme nærmest mere i Rødovre end hjemme hos sig selv, lød det fra Mark Bøgelund.

Se også: Dansk tv-kendis: Klar på mere

Romancen bekræftes nu af Katarina Estrup Larsen.

- Status mellem mig og Mark er, at vi ser hinanden. Vi er ikke kærester eller noget som helst. Vi ser, hvad det kan blive til. Vi har det godt sammen, siger hun i videoen over artiklen, hvor hun har gæstet Ekstra Bladet sammen med Mikkel Søndergaard, der også deltager i programmet.

Se også: Reality-kvinder svines til: Det skal stoppe nu

Hun afviser, at det bare er 'hygge' mellem dem.

- Jeg ser os ikke som fuckbuddies. Jeg gider ikke gå rundt og spilde min tid. Det har vi også snakket om rigtig mange gange. Men det er ikke som Fie og Frederik, der er flyttet sammen. Vi tager det stille og roligt, siger hun.

Se mere i videoen over artiklen, hvor Katarina fortæller, om hun kan se en fremtid sammen med Mark.

Du kan også se det fulde program herunder: