Realitybabe i vild brandert: - Jeg husker ikke så meget

Der blev gået til den, da Katrine Egebak tjekkede ind i 'Ex on the Beach'

Lær Katrine endnu bedre at kende i videoen. Video: Dplay

Humøret var højt hos 23-årige Katrine Egebak, da hun mandag aften tjekkede ind i tv-programmet ’Ex on the Beach’.

Her blev hun hurtigt en del af festen og fik gjort opmærksom på sig selv. Blandt andet ved at snave med Frederik Skovbjerg, så hendes bryst ad flere omgange røg ud af kjolen - og generelt bare ved at være ualmindeligt fuld.

Da Ekstra Bladet taler med Katrine Egebak mandag middag, har hun endnu ikke set afsnittet, og hukommelsen er – måske ikke videre overraskende - væk, da snakken falder på festlighederne.

- Jeg var ret fuld, jeg husker ikke så meget, griner hun.

- Det var en af mine største branderter nogensinde. Jeg har set nogle klip, hvor jeg tænker ’hold kæft, hvor er jeg stiv’. Der er mange, der kommenterer, hvor fuld jeg er. Men når man er så nervøs, drikker man måske også lidt mere for at få styr på nerverne, siger hun med henvisning til, at hun lige var kommet ind i programmet.

Michelle Koldkur fra 'Ex on the Beach' deltog ikke i spillet på banen, men efterfesten var hun klar på. Foto: Klaus Bo Christensen Kendte Vild realityfest: Se de bedste pletskud

For meget fuckboy
Fra start er der en flirt mellem hende og Frederik Skovbjerg, men indledningsvis var hun ikke meget for at kysse den dameglade unge mand, der allerede har haft sex med to forskellige i programmet. Det tænder hende ganske enkelt ikke.

- Det er meget fuckboy-agtigt, at man ikke kan holde sig til én pige. Det må være en usikkerhed fra hans side af. Jeg tænker, at folk, der vælter rundt mellem mange piger, er usikre på, om de er gode nok, forklarer hun.

Daniel og Katrine tjekkede begge ind i aftenens afsnit. Foto: Aleksander Klug
Daniel og Katrine tjekkede begge ind i aftenens afsnit. Foto: Aleksander Klug

Efter en masse søde ord fik den unge charmetrold dog sit kys.

Se også: Brød løfte: Realitydeltager får vanvittig tatovering

Aldrig blevet afvist
- Du fortæller i programmet, at du aldrig er blevet afvist. Passer det virkelig?

- Ja, i byen i hvert fald. Det er noget andet, hvis man ses med nogen og finder ud af, at det ikke fungerer, men i byen er jeg aldrig blevet afvist. Hvis man kigger på en, og han kigger tilbage, så er det ret nemt.

- Du siger, at fyrene er mest vilde med dine bryster. Hvordan har du det med det?

- Det gør mig ikke så meget, det er fint. Hvis man er lille og har store bryster, så er det dét, der bliver lagt mærke til. Men det kommer også an på, hvordan de gør det. Så længe der er noget stil over det, og man ikke går hen og siger ’nice kasser’ – det er der ingen, der gider høre på, siger hun.

Amanda er endnu en gang forelsket. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 4. okt. 2019 - kl. 15:25 Realitybabe afslører ny kæreste

Hvordan det går Katrine i ’Ex on the Beach’ kan ses søndag-tirsdag på Kanal 4 og på streamingtjenesten dplay.

I videoen over artiklen kan du se, hvordan Katrine tog fusen på de andre deltagere, da hun kom ind i programmet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere