Realitybabe var 'levende madbord': Værste oplevelse nogensinde

Amanda Mogensen sagde ja til at folde sig ud som levende sushibord i en brandert

Det er ikke småting, man oplever, når man bliver kendt fra tv.

Det kan de to 'Ex on the Beach'-deltagere Amanda Mogensen og Simone Frederiksen skrive under på. Sammen gæstede de Ekstra Bladets tv-studie til en snak om programmet og alt det, der følger med, når man pludselig optræder på tv-skærmen.

Se også: Fie Laursen tager stor beslutning: Mit livs største fejl

Og her kunne Amanda Mogensen berette om et yderst aparte oplevelse, hun havde, da hun kom til at takke ja til en opgave, der krævede, at hun lå på et bord inde på en natklub i bikini og dækket til med sushi, som folk kunne spise af.

- Jeg var i byen til Knæk Cancer inde på Rosie McGee's, da en gammel kollega tog fat i mig og sagde 'Amanda, jeg står og mangler en person, og vi kan simpelthen ikke finde en, som gider'. Jeg var pisse stiv , så jeg sagde: 'Det kan jeg godt, hele Danmark har set mig i bikini, så jeg kan godt ligge inde på en klub', siger Amanda Mogensen i klippet over artiklen.

Danske kendte - 12. maj. 2019 - kl. 10:22 Realitybabe har tabt 32 kilo: Jeg bliver svinet til

Men så let slap hun ikke

- På dagen får jeg at vide, at der kun er købt fire billetter ind til klubben, og jeg bliver rykket ud i partybussen. Så jeg ligger helt bagerst i partybussen og kører i 20-30 minutter med sushi på kroppen. Det var den værste oplevelse nogensinde, siger hun.

Simone Frederiksen har også oplevet at få spøjse henvendelser. Hun fremhæver særligt en, der ellers ville kunne have sikret hende en solid brandert.

- Jeg var kun med i få afsnit, så det har ikke været så meget, man har set mig. Men der var en, hvor jeg blev spurgt, om jeg ville komme og være med til en 16-års fødselsdag med nogle drenge, for de havde fået sponsoreret 500 Smirnoff Ice, som de skulle poppe klokken tolv, fortæller hun.

Hør de to realitykvinder fortælle i videoen over artiklen hvor Simone også afslører, om hun sagde ja eller nej til det fristende tilbud.

Du kan også se hele udsendelsen herunder:

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere