Realitydeltagere i sex-opråb: - Det er pinligt

Det er langt fra i orden, at kvinder bliver høvlet ned, når de har sex på tv

Deltagerne er trætte af 'slutshaming'. Her fortæller den tidligere deltager Tabita om den trekant, hun havde i programmet.

Deltagerne i sæson tre af knaldeprogrammet 'Ex on the Beach' siger fra over for 'slutshaming'.

Flere af de kvindelige deltagere i realityprogrammet blev under sidste sæson høvlet ned af seerne, når de havde sex for rullende kameraer, hvorimod de mandlige deltagere ikke hørte et pip for det.

- En af tingene, jeg er kommet for, handler om det. Jeg synes, det er så forkert den måde, man ser forskelligt på mænd og kvinder. Jeg gør det selv. Og jeg synes, det er så forkert, at fyrene skal have high-five, hvis de har været sammen med 50 piger, og pigerne bliver kaldt 'slut', og jeg ved ikke hvad, når de har været sammen med 15, lyder det fra Line Maria Busk, der tilføjer:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Line Maria Busk har selv tænkt meget over, om hun vil have sex i 'Ex on the Beach', for hun går meget op i sit ry og omdømme, hun ikke vil have ødelagt. Foto: Janus Nielsen
Line Maria Busk har selv tænkt meget over, om hun vil have sex i 'Ex on the Beach', for hun går meget op i sit ry og omdømme, hun ikke vil have ødelagt. Foto: Janus Nielsen

- Vi er alle mennesker, så det skal der helt sikkert laves om på, så det bliver mere frit, og man kan gøre, hvad har lyst til.

René Hoffbeck Rasmussen stemmer i.

Artiklen fortsætter under billedet ...

René Hoffbeck Rasmussen er selv åben for at have sex på tv. Kameraene skal ikke holde ham tilbage. Foto: Janus Nielsen
René Hoffbeck Rasmussen er selv åben for at have sex på tv. Kameraene skal ikke holde ham tilbage. Foto: Janus Nielsen

- Jeg synes, det er pinligt. Det er nutidens samfund. Hvis du har lyst til at være sammen med 300, så vær sammen med 300. Ordet 'slut' er en joke. Det er virkelig ikke et pænt ord. Og så er jeg også en 'slut', mener han.

Hadefulde beskeder
I sidste sæson blev flere af de kvindelige deltagers indbakker fyldt op med hadefulde beskeder. Da realitystjernen Fie Laursen havde sex med Jeppe Risager satte det gang i en lavine af modbydelige kommentarer.

- Folk skriver, at jeg er ulækker, en luder og at jeg skal dø. Der er rigtig meget 'slutshaming' målrettet mig. Det er sjovt, at det altid er pigen, der lægges for had og ikke fyren. Der er ingen negative kommentarer på, at Jeppe også har sex, fortalte hun dengang til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Fie Laursen har selv råbt op om, at der skal være større fokus på 'slutshaming', som dækker over udskamning af kvinder, der har et aktivt sexliv eller mange partnere. Foto: Mogens Flindt
Fie Laursen har selv råbt op om, at der skal være større fokus på 'slutshaming', som dækker over udskamning af kvinder, der har et aktivt sexliv eller mange partnere. Foto: Mogens Flindt

Amanda Mogensen fra sæson 2 var sammen med Mark Bøgelund i programmets første afsnit, og efter det kunne hun læse, at hun var 'slidt' og 'ikke noget værd'. Mark Bøgelund derimod hørte slet ikke for det.

Tessie Skovly fra programmets sæson tre synes, det er fuldstændig åndssvagt, at der gøres forskel på den måde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tessie Skovly har det selv okay med tanken om at have sex i 'Ex on the Beach', så længe det er med den rette. Foto: Janus Nielsen
Tessie Skovly har det selv okay med tanken om at have sex i 'Ex on the Beach', så længe det er med den rette. Foto: Janus Nielsen

- Der er ingen forskel på, om fyrer har meget sex, eller om piger har det. Det er diskriminerende, og jeg synes, det er latterligt. Man skal have lov til at bolle, hvem man vil, fortæller Tessie Skovly og tilføjer:

- Folk skal have lov til at være sammen med så mange, de overhovedet vil. Vi har ét liv, og vi lever én gang, og hvis du har lyst til at være sammen med 100, 200, 300 eller 400 skal du bare gøre det, siger hun.

Løse på tråden
Kristian Sayre, der også er fra sæson tre, er helt enig i, at det ikke er i orden, at kvinderne skal høre for det, når de slår sig løs i 'Ex on the Beach', mens fyrene slipper helskindet igennem.

- Jeg synes, det er pisse ærgerligt, for der er ikke nogen forskel. Det er virkelig dårlig stil. Det er kun, fordi man har været med i et tv-program, så det er træls, nogen skal skrive sådan noget, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kristian Sayre kan sagtens forstå, at man kan være bekymret over at have sex på tv, for det kan godt få nogle konsekvenser. Foto: Janus Nielsen
Kristian Sayre kan sagtens forstå, at man kan være bekymret over at have sex på tv, for det kan godt få nogle konsekvenser. Foto: Janus Nielsen

Casper Nicolaisen synes også, at det er ærgerligt, men det undrer ham ikke, at det er sådan. Og han indrømmer da også, at han helst ikke selv vil være sammen med en kvinde, der selv har været rundt omkring.

- Det er klart, at sådan er det også derhjemme. Hvis pigerne har været sammen med mange, så er det klamt, og hvis drengene har været sammen med mange, får de en high-hive. Men jeg synes, det er synd for pigerne, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Casper Nicolaisen har aldrig dumpet en pige, fordi hun havde været sammen med for mange. Men det er heller ikke noget, han ofte spørger ind til. Foto: Janus Nielsen
Casper Nicolaisen har aldrig dumpet en pige, fordi hun havde været sammen med for mange. Men det er heller ikke noget, han ofte spørger ind til. Foto: Janus Nielsen

- Men synes du, det er helt okay, hvis kvinder har været sammen med mange?

- Selvfølgelig synes jeg det. Men jeg tror også, jeg ville vælge nogle fra på grund af det. Der er bare et eller andet med det der, hvis de har været sammen med mange. De virker løse på tråden, og det er jeg ikke interesseret i.

Ex on the Beach

Ekstra Bladet var inviteret til Grækenland af Discovery Networks Danmark, der står bag 'Ex on the Beach' herhjemme.

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!