Realitystjerne død: Blev kun 36

William Hathaway fra realityprogrammet 'Wicked Tuna' er død i en bilulykke

William 'Willbilly' Hathaway fra 'Mytteri på havet' blev kun 36 år. Foto: NatGeo TV
William 'Willbilly' Hathaway fra 'Mytteri på havet' blev kun 36 år. Foto: NatGeo TV

Endnu en medvirkende fra National Geographic-serien 'Wicked Tuna', der på dansk hedder 'Mytteri på havet', har mistet livet alt for tidligt.

William 'Willbilly' Hathaway døde ifølge TMZ 15. december i en bilulykke i Salisbury, Maryland.

Mediet henviser til lokale medier, ligesom der er blevet oprettet en indsamling til fordel for fiskerens kone og nyfødte datter, der i skrivende stund er tæt på 60.000 dollars - næsten 400.000 danske kroner.

Her fremgår det, at han døde pludseligt i et biluheld.

'Han var et særligt menneske, hvis store passion var havet. Han gjorde folk, han mødte glade. Han var allermest stolt af sin kone og nyfødte datter. På grund af hans uventede død beder vi om donationer, så de kan holde sig oven vande, mens de forsøger at overleve denne tragedie', skriver The Ocean City Fishing Community om bortgangen.

Samtidig er Hathaways Facebook-profil blevet lavet om til en mindeside.

Se også: Tv-stjerne er død: Blev 38 år

William Hathaway var del af holdet bag 'Wicked Tuna: Outer Banks', der fulgte livet om bord på skibet Foolish Vessel. 'Wicked Tuna' handler om kommercielle tunfiskere i Gloucester, Massachusets, der fisker efter lukrative atlanterhavsfisk. Fiskerne er delt op i hold, og de kæmper mod hinanden om at fange flest fisk.

Det er kun et halvt år siden, at Nicholas 'Duffy' Fudge fra samme program døde ganske uventet. Han blev kun 28 år.

Se også: Realitystjerne indrømmer overgreb på teenagepige

Et andet såkaldt reality-fiskerprogram 'Livsfarlig fangst' med det oprindelige navn 'Deadliest Catch', der sendes på Discovery, har ført mange alt for tidlige dødsfald med sig.

For tre år siden døde en anden realityfisker ved navn Tony Lara fra programmet, og i 2010 og 2011 omkom henholdsvis Phil Harris og Justin Tennison fra samme program.

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere