Realitystjerne med 'chokerende' udmelding

Olivia Salo er ikke sikker på, at hun nogensinde vil have børn. En udmelding, som får flere til at rynke på næsen i 'Til middag hos...'

Realitydeltageren Olivia Salo har umiddelbart ikke lyst til at sætte børn i verden. Foto: Anthon Unger
Realitydeltageren Olivia Salo har umiddelbart ikke lyst til at sætte børn i verden. Foto: Anthon Unger

I mandagens afsnit af 'Til middag hos...' er det realitydeltager og influencer Olivia Salo, der er aftenens hovedperson.

Under aftenens middag falder snakken på, at Olivia Salo bevidst holder sine politiske overbevisninger for sig selv, når hun ytrer sig på sine sociale medier eller sin blog, som hun har satset stort på, efter hun sidste år medvirkede i datingprogrammet 'Love Island' på TV3.

Middagen med de tre gæster er dog en anden sag, og her får hun mulighed for at lufte en af sine personlige holdninger, som i den grad chokerer hendes gæster, Amin Jensen, Anni Fønsby og Daniel Sørensen - bedre kendt som Danny Kool.

'Love Island'-parret er gået fra hinanden efter fem måneder sammen. Foto: TV3 Danske kendte - 6. maj. 2019 - kl. 09:25 Kærligheden brast: Dansk tv-par går fra hinanden

Her fortæller hun nemlig, at hun umiddelbart ikke ønsker at sætte børn i verden.

- Jeg har også en stor holdning til, hvor vi bringer vores samfund hen. Jeg er også begyndt at spekulere på, om jeg overhovedet vil have børn, fordi jeg synes, at vores planet har udviklet sig til et endnu endnu værre sted for hvert år, siger hun i programmet og fortsætter:

- Det her er ikke en holdning, der skaber vores fremtid. Det her er en personlig holdning. Hvis jeg ikke vælger at få børn, så er det på min egen bekostning.

Netop den udmelding bliver flere af gæsterne ganske chokerede over.

- Der kan man godt mærke, at hun er 22 år, siger Anni Fønsby, mens Amin Jensen tilføjer:

- Jeg synes egentlig, at hun er meget moden af sin alder. Men lige der bliver hun 22 år igen.

Olivia Salo er med i den nye sæson af 'Til middag hos...', som lige nu bliver sendt på TV3. Foto: Nent Group/Bjørn Jakobsen
Olivia Salo er med i den nye sæson af 'Til middag hos...', som lige nu bliver sendt på TV3. Foto: Nent Group/Bjørn Jakobsen

Står ved sin holdning
Til Ekstra Bladet uddyber Olivia Salo sin udtalelse, som hun stadig står ved.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg vil have børn, og det siger jeg på baggrund af den måde, vores planet udvikler sig på. Det er ikke en milepæl eller et mål for mig at få børn. Jeg har heller aldrig sagt, at jeg gerne vil have børn. Jeg vil hellere fokusere på min karriere, og hvor den tager mig hen, siger hun.

Olivia Salo er ny deltager i realityprogrammet 'Love Island'. I aftenens afsnit får hun tørt på af deltageren Rasmus. Foto: ANTHON UNGER Film, tv & radio - 25. okt. 2018 - kl. 20:58 Trekantsdrama stikker af i tv-program: - Hun er en slange

Ifølge Olivia Salo er der en bestemt grund til, at hun ikke har lyst til at få børn.

- Jeg føler ikke, at børn er børn i dag. Der er kommet hele den her 'swipe'-kultur. Da jeg var barn, var jeg ude og få jord på knæene, fordi jeg klatrede og legede og var barn. Sådan er det ikke mere, og den her verden ved jeg bare ikke, om jeg har lyst til at sætte børn i verden, siger hun.

De andre gæster har svært ved at forstå Olivia Salos holdning til børn og familieforøgelse. Foto: Nent Group/Bjørn Jakobsen
De andre gæster har svært ved at forstå Olivia Salos holdning til børn og familieforøgelse. Foto: Nent Group/Bjørn Jakobsen

- Hvordan har du det med, at dine gæster tydeligvis har meget svært ved at acceptere den udmelding?

- Folk, der har en modsat holdning, kan have svært ved at forstå det, og jeg var derfor også lidt nervøs for, hvordan mine udtalelser ville blive fremstillet i programmet. Men jeg synes, at det er meget nuanceret. De kunne ikke forstå mig, men jeg føler, at jeg gør det rigtige, siger hun og fortsætter:

- Vi skal jo stå ved vores ytringsfrihed, og man har lov til at have forskellige meninger og debattere ting. Alle mine gæster har jo børn, og de har gjort det på deres måde. Jeg blamer ikke dem, men jeg har andre standpunkter. Jeg har det dog dårligt med, at de 'shamer' mig med min alder. Jeg synes, det er unødvendigt, for vi skal ikke alle være enige. Jeg har fået samme reaktion fra min far, som jeg får fra Amin og Anni. Det er deres generation, og det er okay at have forskellige meninger.

Olivia Salo blev kendt, da hun deltog i realityprogrammet 'Love Island' på TV3. Foto: Anthon Unger
Olivia Salo blev kendt, da hun deltog i realityprogrammet 'Love Island' på TV3. Foto: Anthon Unger

Olivia Salo vil da heller ikke - trods den markante udmelding - afvise, at hun aldrig nogensinde skal have børn.

- Det er ikke et standpunkt om, at jeg aldrig nogensinde skal have børn. Sker det, så sker det, men det er bare ikke en prioritet for mig, og det må folk acceptere.

Med sin deltagelse i 'Til middag hos...' vil Olivia Salo gerne vise, at hun er meget andet end en realitydeltager. Foto: Anthon Unger
Med sin deltagelse i 'Til middag hos...' vil Olivia Salo gerne vise, at hun er meget andet end en realitydeltager. Foto: Anthon Unger

Du kan se 'Til middag hos...' mandag-torsdag på TV3 og Viaplay.

62 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere