Revser dommerne: Det er forkert

Silas Holst var alt andet end tilfreds med dommerne i fredagens 'Vild med dans'

Silas Holst var vred på dommerne efter afsnittet. Video: Lars Sejr

Danseren Silas Holst var rolig, men tydeligt frustreret over, at dommerkvintetten i 'Vild med dans' fokuserede mere på hans og Nukâka Coster-Waldaus påklædning og skovalg end dansen, da Ekstra Bladet mødte parret umiddelbart efter fredagens afgørelse.

Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio Færdig i 'Vild med dans'

Særligt Silas Holst, der fredag aften optrådte i høje hæle, fik ord med på vejen om, at han gjorde det bedre i flade sko - og det store fokus på hans sko, havde han svært ved at skjule skuffelsen over efter programmet.

- Jeg synes, det er lidt forkert egentlig. Jeg synes faktisk, det er forkert, at det er det, der fylder, for det er ikke det, de skal bedømme. De skal ikke bedømme, hvad jeg har på, eller hvordan jeg danser, det er bare en del af pakken. Opgaven er jo at bedømme Nukâka; hvordan hun danser, og hvordan hun ser ud. Det er de selv meget tydelige omkring. Så jeg synes, det er lidt ærgerligt, at det var det, der fik fokus, sagde han til Ekstra Bladet efter programmet, hvor han fortsatte:

- Jeg ved godt, at det får fokus, når jeg tager et par højhælede på, selvfølgelig gør det da det, men det passede bare ind i nummeret, fordi vi dansede til et nummer, der hedder 'Sweet transvestite', så det passede ind at lege med rollerne. Jeg er ked af, at det var det, der fik fokus. Det, synes jeg, er øv og unfair over for Nukâka.

Silas Holst og Nukâka Coster-Waldau på dansegulvet fredag aften. Foto: Mogens Flindt
Silas Holst og Nukâka Coster-Waldau på dansegulvet fredag aften. Foto: Mogens Flindt

Kan give problemer
Nukâka Coster-Waldau mente også, at der var et større problem ved at udskamme en mand, der stiller sig op i høje hæle på tv.

- Man kan hurtigt komme til at føle sig forkert, sagde hun og blev suppleret af Silas Holst.

Umut Sakarya er klar til at tage sit had til 'tigger'-influencere et skridt videre. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix Danske kendte Går til angreb på influencere: Vil udstille alle

- Ja, og det må man endelig ikke. Jeg synes, det er ens ansvar, når man laver sådan et program, at man også forsøger at skubbe til nogle grænser.

Grænser og dommerkommentarer sat til side, så var der endnu en læring, Silas Holst kunne tage med sig fredag aften.

- Jeg har fået en nyfunden respekt for kvinder, der kan holde det ud hele dagen. Det var frygteligt svært og gjorde helt godylt ondt, sagde han om de høje hæle.

Det fik Nukâka til at røbe, at Silas faktisk plejer at bede hende om at lade være med at pive, når hun klager over dans i høje hæle. Det sker ikke fremover.

- Fra nu af kommer jeg aldrig til at sige 'hold nu op med at pive over de sko', når jeg er i træningslokalet med Nukâka. Det er mig en gåde, at man kan holde det ud, sagde Silas Holst.

- Silas, kunne du finde på at hoppe ned i dem endnu en fredag bare for at pisse dommerne af?

- Det kunne jeg godt, men ikke for at pisse nogen af. Jeg gør aldrig noget for at pisse dem af, men jeg gør en helt masse for at prøve at skubbe til nogle grænser, for det synes jeg faktisk er ens ansvar, når man laver sådan et stort tv-program, at man prøver at rykke lidt til noget og skubbe til nogle grænser.

Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst blev bedømt til 26 point, hvilket placerede dem midt i feltet. Vicky Knudsen og Martin Reichhardt måtte forlade programmet efter omdans mod Wafande og Mie Moltke.