Revset af seerne: - Jeg er sgu ligeglad

Oh Land fik fredag aften kritik for Echos optræden med kunstneren Bisse

Vi er slet ikke færdige, lød det kryptisk fra de fire udstemte piger, showet derpå. Video: Pernille Christensen

Fredag aften bød TV2 på et show af de større, da kanalen blændede op for 'X Factor'-seminalen.

Her skulle 'X Factor'-deltagerne synge hele to sange, hvoraf den ene var en feature-sang i selskab med en anden kunstner.

Her fik Echo æren af at optræde med den danske kunstner Bisse, der sammen fortolkede nummeret 'Fjerne slægtninge'.

Men lagt fra alle var lige tilfredse med den optræden.

Under Echos og Bisses show tonede Bisse frem i en pink pallietkjole og dertilhørende pink læbestift. Echo derimod var klædt helt i sort og stod i skyggen af Bisse, der sang langt de fleste strofer.

Sådan så det ud, da Bisse optrådte med Echo. Foto: Mogens Flindt
Sådan så det ud, da Bisse optrådte med Echo. Foto: Mogens Flindt
 

Se også: Efter exit: - Vi er glade....

Noget, både Blachman og Ankerstjerne samt Ekstra Bladets læsere kritiserede.

- Det var et musikalsk oplevelse på grund af Bisse. I bliver reduceret til fire korpiger, lød det fra Blachman.

Ekstra Bladets læsere var enige i den kritik.

'Oh land solgte sin gruppe, der nu risikerer at ryge ud. Det handler om deltagerne og ikke gæstesolisten....', skrev en.

'Forfærdeligt', skrev en anden, mens mange konstaterede, at det var forkert af Oh Land at gøre sin egen gruppe til 'korpiger' for at fremhæve Bisse.

Oh Land er ikke enig i kritikken af hende og Echos optræden. Foto: Mogens Flindt
Oh Land er ikke enig i kritikken af hende og Echos optræden. Foto: Mogens Flindt
 

Misundelige
Da Ekstra Bladet mødte Oh Land umiddelbart efter fredagens semifinale, hvor Echo endte med at trække det korteste strå og derfor blev sendt ud af konkurrencen, tog hun kritikken med ophøjet ro.

Se også: Remee er tilbage i 'X Factor'

- De er bare misundelige, sagde hun med henvisning til sine meddommernes kommentarer og fortsatte:

- Jeg ved ikke, hvad jeg synes. Lige nu er jeg lidt desillusioneret, fordi der i løbet af den sidste halvanden uge er sket så meget. Maria & Bea, der røg ud på tragisk vis, alt har været oppe i luften. Vi har altid gjort det så godt, vi kunne. Vi har altid lavet ting i musikkens tjeneste. Og det synes jeg, de (Echo, red.) har gjort det godt, lød det fra Oh Land, da Ekstra Bladet spurgte ind til kritikken.

Der var ikke et øje tørt, da det stod klart, at det var Echo, der skulle forlade 'X Factor' fredag aften. Foto: Mogens Flindt
Der var ikke et øje tørt, da det stod klart, at det var Echo, der skulle forlade 'X Factor' fredag aften. Foto: Mogens Flindt
 

- Men kan du slet ikke forstå kritikken af, at pigerne kom meget i baggrunden?

- Jeg kan godt forstå dem, og at man kan drage den konklusion. Men jeg synes også, det er en lidt overfladisk reaktion, for i mine øjne gælder det om, at musikken skal være det vigtige. Ikke mennesket. For musikken er meget større end mennesket, lød det fra Oh Land, der fortsatte:

- Når mennesker dør, så lever musikken videre. Så for mig, hvis det virker musikalsk, så har man opnået noget, og så har man sat egoet tilbage frem for det musikalske, og det rørte mig. Da Echo stod på scenen med Bisse, blev jeg rørt. Jeg er sgu ligeglad med, hvem der sang mest. Jeg blev rørt, lød det fra Oh Land.

Nedtur. ECHO er ude af 'X Factor' lige før finalen. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 5. apr. 2019 - kl. 21:54 Farvel før finalen

Du kan se 'X Factor'-finalen fredag aften kl. 20.00, hvor Live, Benjamin og Kristian Kjærlund skal kæmpe om retten til at kalde sig vinder af 'X Factor' 2019.

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere