'Robinson'-vinder: Sådan skal præmien bruges

26-årige Nis Prio vandt 'Robinson Ekspeditionen', og han har allerede lagt planer for, hvordan han skal bruge gevinsten

Nis vandt 'Robinson Ekspeditionen' 2019. Foto: Jan Sommer
Nis vandt 'Robinson Ekspeditionen' 2019. Foto: Jan Sommer

44 dage på en øde ø fik mandag aften en afslutning for årets sidste deltagere i 'Robinson Ekspeditionen'. Her stod Kenneth Jørgensen, Jaffer Janjooa og Nis Prio over for hinanden i det endelige opgør, og det slap sidstnævnte bedst fra.

Efter en hård finale kunne han lade sig krone som vinder af den 2019-udgaven af TV3-programmet. Og det er noget, han naturligvis er meget glad for.

- Det er sgu fedt. Det var ikke noget, jeg regnede med, inden jeg tog af sted. Det var rigtig fedt at stå der som vinder. Det var virkelig en forløsning, siger 26-årige Nis til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at han i midten af ekspeditionen begyndte at øjne trofæet.

- Mine forventninger var, at jeg ville komme langt, men jeg forventede ikke at nå så langt, som jeg gjorde. Men som vi kom frem i spillet, begyndte jeg jo at kunne se, at det kunne lade sig gøre.

- Da vi var cirka halvvejs, begyndte jeg for alvor at tro på, at det kunne lade sig gøre, og så begyndte jeg at tænke mig ekstra om, fortæller Nis, som endte med at gå hele vejen.

Se også: TV3 i gigantisk brøler: - Han har helt ret

Store planer for præmien
Med trofæet følger også en præmie på 500.000 kroner, og Nis har allerede lagt planer for, hvordan han skal bruge de penge, han får udbetalt.

I øjeblikket bor han med to andre, men når han lige har fået lagt 'Robinson Ekspeditionen' lidt på afstand, så sætter han gang i den store jagt på sin egen lejlighed.

- Inden jeg tog af sted, sagde jeg til mig selv, at hvis jeg vandt, så ville jeg overveje at finde en lejlighed til mig selv. Så gevinsten skal bruges på en udbetaling til en lejlighed. Og så skal jeg også lige et smut til Thailand, så der kommer også til at gå lidt penge til det, siger Nis.

Han er allerede så småt begyndt at kigge efter lejligheder, men den rette er endnu ikke dukket op. Men i første omgang glæder Nis sig bare over, at det hele er overstået med succes.

- Nu skal jeg lige falde ind i en normal hverdag igen og have lidt ro på. Jeg synes, det har været nogle hårde 13 uger, og jeg glæder mig bare til, at der ikke er så meget pres på om mandagen længere. Det bliver meget rart.

Derfor holder regnestykket ikke

Udfordringen i denne type regnestykker er operationernes 'prioritet' eller orden. Man skal starte med at udføre multiplikation og division først og derefter udføre plus og minus.

Umiddelbart kan regnestykket på billedet ikke give 1. For at forklare vil jeg kalde strengen 4/5/2x3x5 for Y (store Y). Så er regnestykket 2-Y+2-3/7+2/7-7x5=4-Y-1/7-35.

Den eneste måde, hvorpå strengen kan give 1, er derfor, hvis Y hjælper med at få 1/7 til at gå ud. Det fører os til problemet med at læse udtrykket bag ved Y.

Problemet her er, at division ikke er det, vi kalder 'associativ', hvilket betyder, at regnestykket ikke kan læses entydigt uden, man indsætter parenteser. Fx er (4/5)/2=4/10 hvorimod 4/(5/2)=8/5. Derfor kan 4/5/2 læses på to måder med forskelligt resultat. Lad os dog antage, for at komme rundt om dette problem, at / skal læses som 'gange med den inverse', og der skal læses fra venstre mod højre. Så er Y=4/5/2x3x5=4x(1/5)x(1/2)x3x5=4x3x5x(1/5)x(1/2)=60/10=6.

Hvis det er den korrekte læsning af regnestykket, så får vi fra ovenstående at 2-Y+2-3/7+2/7-7x5=4-Y-1/7-35=4-6-1/7-35, hvilket absolut ikke er 1.

Jeg vil derfor gætte på, at man i programmet ikke har gjort sig klart, hvad operationernes ordener er, og at man ikke har gjort sig klart, at division ikke er associativ, og derfor når man frem til et forkert resultat. Men jeg har ikke set programmet!

Hilsen,

--Asger

26-årige Nis Prio har allerede lagt planer for, hvad han skal bruge præmien til efter sejren i 'Robinson Ekspeditionen'. Foto: TV3
26-årige Nis Prio har allerede lagt planer for, hvad han skal bruge præmien til efter sejren i 'Robinson Ekspeditionen'. Foto: TV3
 

Sejr efter familietragedie
Nis fik en dårlig start på finalen, hvor han allerede tidligt kom et godt stykke efter Kenneth og Jaffer. Og han indrømmer, at det hele så meget sort ud fra starten.

- Finalen var ret vild, for jeg var jo langt, langt bagefter, men jeg formåede at komme tilbage. Jeg troede egentlig, at løbet var kørt, for jeg forventede, at Kenneth og Jaffer ville være gode til at lægge puslespil. Men jeg fik det vendt, siger Nis, der kunne juble, da det hele var forbi.

- Det var virkelig en forløsning, da jeg kunne løfte trofæet. Det er klart, at det gjorde mig glad og stolt. Det var 44 dage, der endelig var slut, og så stod man der med trofæet til sidst.

Se også: Tv-kendis ramt af forfærdelig familietragedie

Nis har tidligere på sæsonen fortalt om den familietragedie, han blev ramt af kort inden afrejsen. Her døde hans onkel, og da han løftede trofæet, var han umiddelbare reaktion at dedikere sejren til ham.

- Min mors bror døde to uger inden, vi tog af sted. Det er simpelthen for ham og hans side af familien. Jeg er bare glad for at kunne give dem det, sagde en rørt Nis på skærmen efter sejren, inden han pegede mod himlen:

- Jeg ved, du kigger med.

Efterfølgende har Nis ikke lyst til at sætte mange flere ord på episoden.

- Det har jeg ikke så meget mere at sige til. Jeg synes egentlig bare, at jeg vil lade programmet tale for sig selv på den front. Men det er klart, at familien betyder alt for mig, siger han.

Se også: Efter hård nedtur: Tv-kendis afslører stor nyhed

Klar til mere tv
Nis er godt tilfreds med den måde, han er blevet fremstillet på skærmen, og han har heller ikke mærket så meget af den negativitet, som flere af de andre deltagere har mærket i løbet af sæsonen.

- Det har mest været positivt, når jeg er blevet kontaktet. Alt det negative prøver jeg bare at lade være med at læse omkring. Så hvis jeg ser, at der bliver skrevet noget negative om mig, så bladrer jeg bare videre eller skjuler opslaget. Det har jeg ikke noget at bruge til. Jeg fokuserer på det positive.

Selv om tv-eventyret i denne omgang er slut for Nis, så udelukker han bestemt ikke, at han vender tilbage.

- Man ved aldrig, hvad der sker. Lige nu tænker jeg, at min førsteprioritet er, at jeg lige skal falde lidt ned og reflektere over det her. Jeg vil ikke afvise noget. Man ved aldrig, hvad der kommer, og hvis der kommer et spændende format, så kan det sagtens være, at jeg dukker op på skærmen igen, siger Nis.

Se også: Voldsom ulykke i 'Robinson': Jeg fik blackout

70 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!